Den lette og direkte vej til faglighed: en skærmbaseret indgang i Holbæk Kommune

Projektleder Jens-Oluf Søndergaard Mye fra Holbæk Kommune fortæller, hvilke tanker der lå bag projektet, samt hvilke gevinster det praksisnære arbejde har bidraget med.

Et ønske om forandring fra medarbejderne

Projekt ”Fagligt overskud til omsorg og nærvær” er med projektleder Jens-Olufs ord kommet fra medarbejderne. Han fortæller, hvordan medarbejderne på de fire plejecentre oplevede stigende afmagt og manglende overblik, ubalance mellem tid brugt på dokumentation og tid brugt hos borgeren samt udfordringerne med at finde og give de rigtige informationer til hinanden.

”Vi er nødt til at kunne finde og give nødvendig og relevant information til hinanden, hvis vi skal sikre, at borgerne får bedst mulig pleje.” (Projektleder)

Som frustrationerne steg søgte plejehjemsleder fra Plejecenter Samsøvej Tine Gelting inspiration hos det nærliggende privat plejecenter Tysingehave Pleje- og Dagcenter, som havde gode erfaringer med netop en skærmbaseret indgang til omsorgssystemet. Og med inspirationsrygsækken fyldt op begyndte ledelsen at afdække, hvilke muligheder der fandtes for at imødekomme medarbejdernes frustrationer. Projektleder Jens-Oluf fortæller, at ledelsen særligt var optaget af følgende spørgsmål:

”Hvordan kan vi vise medarbejderne, det som de er bekymrede for hos borgerne nemt og overskueligt på skærmen? Hvordan kan vi synliggøre den gode kommunikation og de gode erfaringer?” (Projektleder)

Den store åbenbaring

Inden projektet lød fortællingen, at man på plejecentrene – præcis som på mange andre plejecentre – oplevede benspænd i dagligdagen. Fortællingen lød dog samtidig, at personcentreret omsorg forankret i Tom Kitwoods blomst, var en velintegreret del af praksis, da man i Holbæk Kommune længe havde arbejdet med afsæt heri.

I arbejdet med Projekt Fagligt overskud til Omsorg og Nærvær fremhæver Jens-Oluf særligt projektets første fase – adfærdsanalysen - som afgørende. Formålet med adfærdsanalysen var at kortlægge, hvor mange benspænd der var tale om. Ligeledes skulle adfærdsanalysen give en indikator på, hvilke og hvordan de forskellige benspænd udfordrede hverdagen. Og adfærdsanalysen blev – med projektleder Jens Olufs ord – da også ”en slags brændende platform og det helt rigtige udgangspunkt for det videre arbejde ind i projektet”.

Adfærdsanalysen viste flere ting. Vigtigst af alt viste den dog, at der blandt personalet var et stort ønske om forandring og om at kunne dokumentere nemt og meningsfuldt, for at sikre den rigtige pleje. Hertil viste adfærdsanalysen dog også, at der manglede sammenhæng imellem forskellige mødetyper herunder særligt triagemøderne og blomsten, at der manglede meningsfuldhed i dokumentationen og at denne ligeledes for mange ikke gav det ønskværdige og nødvendige overblik over borgerne.

Adfærdsanalysen blev på denne måde en afdækning af, hvilke behov projektets næste fase – designsprints - skulle imødekomme. Hvordan skal skærmen indrettes, så den bliver mest mulig intuitiv og giver medarbejderne de informationer, som de har behov for?

For at imødekomme de benspænd, som adfærdsanalysen havde kortlagt, blev der eksperimenteret. Der blev eksperimenteret med, hvilke forskellige informationer der skulle fremgå af skærmen, hvor de skulle fremgå og hvordan de skulle fremgå. På denne måde var intentionen med projektet således allerede fra start at arbejde iterativt med afsæt i en vekselvirkning mellem afprøvning, refleksion og tilpasning.

Eksempelvis blev der indsat et ikon med en blomst ved siden af triageringen for at visualisere sammenhængen de to imellem. Tanken bag denne opsætning var, at det med en kontinuerlig påmindelse om sammenhængen, skulle blive lettere at tænke helbred og trivsel sammen. Medarbejderne kunne da ved at klikke på blomsterikonet hurtigt danne sig et overblik over ikke blot borgerens somatiske tilstand men ligeledes den trivselsmæssige. Afhængigt af kronbladenes farver kunne medarbejderne på denne måde hurtigt få overblik over, hvor de særligt skulle rette deres opmærksom.

Adfærdsanalysen indikerede endvidere et ønske blandt medarbejderne om at kunne videregive relevante informationer gennem andre ikoner. Med afsæt heri tilpassede man skærmen, således at medarbejderne havde mulighed for at indsætte eksempelvis et stomiikon, hvis dette var en særlig relevant information om borgeren. Blandt medarbejderne erfaredes tilpasningen dog som udfordrende, da mange nu oplevede ”at borgeren blev klistret til med ikoner” (Projektleder). Herved forsvandt det ønskede overblik da hurtigt igen. Med afsæt i den nye læring tilpassede Holbæk Kommune da endnu gang skærmen, for på denne måde at ende med en opsætning, der i størst mulig grad imødekom medarbejdernes behov og ønsker og for på denne måde netop at arbejde med afsæt i den iterative proces, som var tiltænkt.

Ovenstående er eksempler på den arbejdsgang, der med projektlederens ord kendetegner det samlede projekts arbejdsgang: behovsafdækning, afprøvning og tilpasning. I forlængelse heraf fortæller Jens-Oluf følgende:

”Det der har været særligt gavnligt – men også udfordrende – har været, at medarbejderne har haft indflydelse. Det har gjort processen længere, og var i starten svært for medarbejderne at finde sig til rette i, men det har på sigt gjort, at vi er landet det helt rigtige sted ved slutningen af projektet” (Projektleder)

Særligt udfordrende fordi det har været nyt for medarbejderne at skulle forholde sig til, at de havde indflydelse på, hvordan den velfærdsteknologiske indgang til omsorgssystemet skulle designes. Særligt gavnligt fordi man – netop gennem deres inputs – er landet et sted, hvor skærmen rent faktisk gør det let at være faglig.

Meningsfuld kommunikation og gode faglige drøftelser

Godt i gang med projektets tredje fase – hverdag igen – fortæller Jens-Oluf, hvor Holbæk Kommune i dag oplever at stå på plejecentrene. Først og fremmest fortæller han om en oplevelse af at have rykket de faglige diskussioner omkring borgeren. Tager man afsæt i adfærdsanalysen var kendsgerningen nemlig den, at man tidligere primært havde et meget praktisk fokus på de faglige møder, hvorimod man i løbet af projektperioden i højere og højere grad har oplevet, at møderne er kendetegnet ved faglige diskussioner med personcentreret omsorg i højsædet. Noget som i høj grad skyldes netop det helhedsoverblik, som nu er lettere tilgængeligt.

Medarbejderne nikker genkendende til ovenstående. En survey udsendt af Holbæk Kommune i projektets afsluttende fase viser, at 82% af medarbejderne oplever, at skærmen giver et bedre helhedsorienteret overblik over borgerne. Et overblik som med medarbejdernes ord gør, at ”der er blevet skabt et rum til gode faglige drøftelser.” En anden medarbejder fortæller ligeledes følgende ved projektets afslutning:

”Med projektet er er kommet fokus på at vidensdele. Det er nemmere at komme omkring borgerens trivsel, fordi vi har overblik” (Medarbejder på plejecenter i Holbæk Kommune)

Ikke alene har skærmene gjort det lettere at få et helhedsorienteret overblik, men ligeledes fortæller Jens-Oluf, at kommunen i dag oplever, at det er blevet mere meningsfuldt for medarbejderne at dokumentere. Han fortæller om en oplevelse af ikke at dokumentere men snarere at kommunikere. Han fortæller om en oplevelse af, at den skærmbaserede indgang derfor i dag er den lette og direkte vej til faglighed.