Faste teams i hjemmeplejen i Kerteminde Kommune udfordrer fagligheden
I Kerteminde Kommune har man i godt et år arbejdet målrettet med oprettelse af faste tværfaglige teams i hjemmeplejen. Den nye organisering er blevet positivt modtaget, men kræver tilvænning fra både ledere og frontpersonalet.
Visitator Karen Fahrenholtz og Chef for Sundhed, Handicap og Rehabilitering, Bente Fournaise, fortæller om deres erfaring med etablering af faste tværfaglige teams i hjemmeplejen.
Karen Fahrenholtz har arbejdet som visitator siden 2007, heraf de sidste 6 år i Kerteminde Kommune. Hun har gennem den periode oplevet, at der er sket en bevægelse mod en mere dialogbaseret visitation, samtidig med at man som visitator stadig skal være garant for overholdelse af den gældende lovgivning og borgernes retssikkerhed. Den dialogbaserede rolle er blevet endnu tydeligere nu, hvor visitatorerne er blevet en del af de faste tværfaglige teams i hjemmeplejen.
- Jeg synes, det at lave noget relationsarbejde gør, at det er nemmere at arbejde sammen og skabe noget forståelse for de forskellige positioner, der er omkring borgeren, mener Karen Fahrenholtz.
Med fokus på den rehabiliterende tankegang og at der skal være færre forskellige medarbejdere i de ældres hjem, består de tværfaglige teams af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, visitatorer og ergo- og fysioterapeuter. For Karen Fahrenholtz er bekymringen omkring de faste teams, at hendes rolle som myndighed er udfordret ved at være tilknyttet ét bestemt team.
- Vi er nødt til at have et fælles niveau. Ellers får vi vores egen måde at gøre det på. Det skal ikke være forskel på at bo i Revninge eller Marslev, understreger hun.
Vigtigheden af et fælles serviceniveau på tværs af kommunen er der dog meget fokus på ifølge Chef for Sundhed, Handicap og Rehabilitering, Bente Fournaise. Ligesom det gælder for sygeplejen, vil visitatorerne stadig have én fælles faglig leder, der skal sikre en ensartethed i serviceniveauet.
- Samtidig er der behov for en mere fleksibel BUM-model, hvor afgørelser kan træffes smidigt i samarbejde med de medarbejdere, der udfører plejen og med fokus på borgerens selvbestemmelse, mener Bente Fournaise.
- Vi er udfordret på lovgivningen på området, der i servicelovsydelser og sundhedslovsydelser er med til at oprette stive faggrænser mellem faggrupper. Der forsøger vi at udfordre.
Fundamentet er på plads
Efter at have været i gang i godt et år med at etablere faste teams i hjemmeplejen, er den nye organisering ved at være på plads. En organisering der giver plads til en mere individuel pleje til den enkelte borger.
- Når vi kigger på de borgerforløb vi har i dag, så er rigtig mange af dem meget komplekse. Borgerne kommer tidligere hjem fra sygehuset, og når man er over 80 år gammel, så har man typisk mere end fire kroniske sygdomme. Og vi kan ikke løse de problemer med én faglighed. Derfor giver det rigtig god mening med den måde, vi har organiseret os på, i tværfaglige teams, mener Bente Fournaise
Og at være tæt på borgerne som visitator har også høj prioritet for Karen Fahrenholtz.
- Jeg synes, det er vigtigt, at jeg kender borgeren. Og at jeg kan være med til at vurdere det, der er brug for og være sparringspartner, fastslår Karen Fahrenholtz.
Og at være sparringspartner er i høj grad en del af visitatorernes arbejdsopgaver. Den nye organisering lægger større ansvar ud til frontpersonalet, der sammen med borgeren skal træffe valg om borgernes individuelle behandling, ud fra en overordnet visitation.
- Den model vi har skruet sammen, tænker jeg, er den helt rigtige. Både i forhold til den kvalitet vi skal levere til vores borgere og de faglige kompetencer vi skal sikre vores medarbejdere har. Langt den største opgave i levering af sundheds- og omsorgsydelser ligger i kommunerne, hvilket stiller store krav til medarbejdernes faglighed slutter Bente Fournaise.