Sådan foregår organdonation

Sådan foregår organdonation

1. En patient får en stor og alvorlig skade i hjernen

En ældre mand får pludseligt hjertestop. Et vidne til hændelsen ringer efter hjælp og yder hjerte-lungeredning. Der går 35 minutter, før hjertet igen slår.

2. Indlæggelse på intensiv afdeling

Manden lægges i respirator og bringes til hospitalet. Han indlægges på en intensivafdeling, og familien informeres om situationen. Der laves en undersøgelse for at afdække årsagen til hjertestop og mulighederne for behandling. Efter et døgn tages han ud af sovemedicin. Han vågner desværre ikke op og reagerer ikke på stimuli.

Der bliver foretaget en CT-scanning, som viser begyndende tegn på hjerneskade eller iltmangel. Efter yderligere nogle timer er han fortsat reaktionsløs.

3. Det står klart, at patienten kommer til at dø af sin skade i hjernen

Lægerne har forsøgt alt, hvad der er muligt for at redde patientens liv, men kan konstatere, at der ikke er flere muligheder for behandling – hverken med medicin eller operation. Manden er uafvendeligt døende. Personalet, der har behandlet ham, kalder de pårørende til samtale for at fortælle dem, at der ikke er flere behandlingsmuligheder. 

4. Det undersøges om organdonation er en mulighed

Transplantationscentret kontaktes for at undersøge om manden har taget stilling til organdonation i Organdonorregistret. Hvis manden selv tidligere har registreret sin holdning til organdonation, vil lægen orientere de pårørende om hans holdning og den forestående donation. Hvis manden ikke selv har registreret sit valg skal hans pårørende tage stilling til organdonation på mandens vegne.

Det undersøges også om organerne er egnede til transplantation.

5. Der findes en patient på ventelisten

Mens manden ligger på en intensivafdeling, arbejder en koordinator fra et af landets tre transplantationscentre på at finde de rette modtagere til organerne. Patienter på venteliste skal være klar til at blive hentet inden for kort tid.

6. Konstatering af døden

Ved organdonation følger lægerne fastlagte procedurer og kriterier, som med sikkerhed kan slå fast, at patienten er død. Organerne bliver aldrig fjernet, før en patients død er blevet bekræftet ud fra de fastlagte kriterier og procedurer. Døden kan konstateres på to måder. Den ene måde er, at al hjernefunktion ophører (hjernedødskriteriet), som betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen (Hjernedød og organdonation). Den anden måde er ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (det cirkulatoriske dødskriterium), som betyder, at man holder op med at trække vejret og hjertet stopper (Donation efter cirkulatorisk død).

7. Afskeden – før og efter operationen

Personalet på hospitalet gør meget for, at der er tid og plads til, at pårørende kan tage afsked med deres kære. Det gælder uanset om afdøde skal være organdonor eller ej. De pårørende bliver vejledt om de praktiske forhold, der kan være ved organdonation. Familien får mulighed for at sige farvel både før og efter donoroperationen. Bortset fra et plaster på brystkassen er det ikke muligt at se, at der er udtaget organer.

8. Donoroperation – udtagning af organer

Transplantationslæger ankommer til det hospital, hvor donoren er. Alt efter hvor mange organer, der skal doneres, kan der være op til fire operationshold til stede, der tager sig af nyrer, lever, lunger og hjerte. De skal hver især tage det organ ud, som de efterfølgende skal transplantere til en ny person. Når organerne er taget ud syes såret pænt syet sammen, og der lægges en forbinding over.

9. Transplantationsoperation – organer opereres ind i modtager

En patient på venteliste bliver ringet op af transplantationscentret og får at vide, at der nu er et organ, som passer til vedkommende. Patienten bliver hentet i en ambulance, og gjort klar til operationen. Efter operationen vil patientens immunforsvar automatisk opfatte det nye organ som et fremmedlegeme. Derfor skal modtageren af det nye organ tage medicin som gør, at immunforsvaret ikke 'bekæmper' det nye organ, som er kommet ind i kroppen.