Alkohol og graviditet
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke drikker alkohol under graviditeten, eller hvis du gerne vil være gravid.
Alkohol kan være skadeligt for fosteret under hele din graviditet – også i perioden inden du opdager, at du er gravid. Man ved, at et forbrug på ca. én genstand om dagen eller derover kan give skader hos fosteret. Hvilke skader, og hvor alvorlige de er, afhænger af, hvornår og hvor meget moderen drikker under graviditeten.
Der er ikke en kendt, nedre grænse for alkoholforbrug, hvor man med sikkerhed ved, at det ikke giver skader på fosteret. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du som gravid helt undlader at drikke alkohol.
Da alkohol kan skade fosteret allerede tidligt i graviditeten, anbefales kvinder, der planlægger at blive gravide, også at undgå alkohol ud fra et forsigtighedsprincip.
Fortæl din jordemoder, hvis du har drukket efter undfangelsen
Nogle kvinder har drukket alkohol meget tidligt i graviditeten – fx på et tidspunkt, hvor de ikke var klar over, at de var gravide. I de allerfleste tilfælde vil det ikke få betydning for fosterets udvikling. Det afgørende er at stoppe med at drikke alkohol, når du opdager, at du er gravid. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at få nævnt det ved næste graviditetskonsultation hos lægen eller jordemoderen.
For nogle kan det være svært at stoppe med at drikke alkohol. Man kan være psykisk og fysisk tilvænnet og måske afhængig af alkohol. Her er det vigtigt at få hjælp hurtigst muligt i det regionale familieambulatorium.
Det er for eksempel meget vigtigt, at alkoholabstinenser bliver forsvarligt behandlet af hensyn til fosteret. Du kan også få hjælp hos din egen læge, hos jordemoderen eller i alkoholbehandlingen.
Læs mere om familieambulatorium
Sunde vaner før, under og efter graviditet
Fosterskader ved alkoholforbrug
Ved et lille alkoholforbrug, eller ved perioder med et højt alkoholforbrug, er det usikkert, hvilke skadevirkninger det kan give fosteret. Nogle undersøgelser viser, at det kan give fosteret skader, mens andre ikke gør.
Ved et alkoholforbrug på en til to genstande om dagen, vides det med sikkerhed, at det giver en øget risiko for forskellige fosterskader og misdannelser. Der er øget risiko for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, væksthæmning af fosteret i fostertilværelsen og efter fødslen, og der er også øget risiko for, at barnet dør, før det fylder 1 år.
Ved et alkoholforbrug på mere end én genstand om dagen i løbet af de første 12 uger af graviditeten firedobles risikoen for, at barnet får misdannelser af hjerte, nyrer, øjne, ører, skelet og negle, samt risiko for at misdannelser af kønsorganer, urinveje og for brok.
Et dagligt forbrug af alkohol øger risikoen for, at barnet får forringet opmærksomhed, informationsbearbejdelse og tilpasningsevne, dårligere lugtesans, lavere kognitiv hastighed og mulig lavere IQ.
Ved et forbrug af alkohol på mere end 14 genstande om ugen er der udover de ovennævnte risici en øget risiko for, at barnet kan få motoriske vanskeligheder.
Ved et alkoholforbrug på seks genstande eller mere dagligt er der risiko for den alvorligste alkoholskade, medfødt alkoholsyndrom (også kaldet FAS). FAS er kendetegnet ved, at barnet har særlige ansigtstræk (oftest mest udtalt i 3-12 års-alderen), er hæmmet i sin vækst og har neurologiske udviklingsforstyrrelser. Børn med FAS kan samtidig have de skader, som er nævnt ovenfor.
En del børn med skader som følge af et stort alkoholforbrug hos moderen er væksthæmmede og har neurologiske udviklingsforstyrrelser, men de har ikke de særlige ansigtstræk. Disse børn er i særlig risiko for, at deres vanskeligheder ikke bliver forstået som en alkoholskade, og dermed risikerer de ikke at modtage hjælpetilbud.