Fysisk formåen, herunder faldrisiko
Her er der en kort beskrivelse af redskab og materiale til understøttelse af samtalen om fysisk formåen herunder faldrisiko under det forebyggende hjemmebesøg.
Forebyggelsespakken om fysisk aktivitet
Anbefalinger til kommunerne vedrørende fysisk aktivitet.
”Rejse/sætte sig” – testen
Rejse-sætte-sig-testen er et simpelt screeningsredskab til at vurdere styrken i underkroppen.
Det anbefales, at rejse-sætte-sig-testen anvendes som det primære screeningsredskab til vurdering af fysisk funktionsniveau.
SPPB-testen
En kombineret test med gang og rejse/sætte sig funktion.
Den er udarbejdet specifikt til at måle fysisk funktionsevne hos ældre.
Testen kombinerer forskellige øvelser og kan give indblik i den ældres risiko for fald og lignende. Testen tager kun få minutter at udføre.
Ganghastighedstesten
Ganghastighedstesten er et let tilgængeligt og anvendeligt screeningsredskab til vurdering af nedsat fysisk funktionsevne.
Det anbefales, at ganghastighedstesten anvendes som supplerende screeningsredskab til at vurdere nedsat funktionsevne, hvis borgeren i rejse-sætte-sig-testen ikke er i stand til at gennemføre ni oprejsninger på 30 sekunder, men godt kan udføre mere end fem.
Seniorfitness test
Seniorfitness test (SFT) kan benyttes til at vurdere og monitorere fysisk funktionsevne hos ikke-skrøbelige ældre med henblik på at identificere begyndende funktionsbegrænsninger.
Resultatet af SFT er ikke en samlet score, idet testen skal vise på hvilke områder der eventuelt er brug for en indsats.
Udredningsspørgsmål om faldrisiko
Sund By Netværket har udviklet 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker – den gode kommunale model.
Avlunds mobilitet-trætheds skala (MOB-T)
Avlunds mobilitet-trætheds skala er en skala, hvor der spørges ind til træthed og daglig færden.
Mobilitets- og træthedsskalaen viser, om en person kan færdes ude og inde under forskellige forhold, og om man bliver træt ved udførelsen.
Opdateret 18 SEP 2020