Mental sundhed blandt børn og unge
De fleste børn og unge trives godt, men en del oplever, at de er utilfredse med deres liv, føler sig forkerte og ensomme, er utilfredse med deres krop eller ikke selv stoler på, at de kan noget. Det er særligt vigtigt at sætte ind overfor lav grad af mental sundhed hos børn og unge, da lav grad af mental sundhed kan have langvarige konsekvenser, og nogle ellers er i risiko for at udvikle egentlige psykiske lidelser.
Talrige undersøgelser viser, at lav grad af mental sundhed blandt unge er relateret til en række andre faktorer som fysisk helbred og sundhedsadfærd. Unge, der score lavt på den mentale helbredsskala, ryger og drikker ofte mere end andre unge, og de trives ofte dårligere i skolen.
Ungdomsårene er præget af store forandringer, som er med til at skabe grobund for nye vaner og ny adfærd, der ofte fastholdes ind i voksenlivet. Det er derfor en periode, hvor der er oplagte muligheder for at påvirke unges mentale sundhed ved også at arbejde med de mange omkringliggende faktorer.
Sundhedsstyrelsen støtter fagfolk omkring de unge med den nyeste viden og metoder til at hjælpe unge med dårligt mental helbred.
Mental sundheds betydning for, om unge gennemfører en uddannelse og får beskæftigelse