LGBT+-personer
LGBT+ er engelsk, og bogstaverne står for "Lesbian”, ”Gay”, ”Bisexual”, ”Transgender". På dansk bruger vi lesbiske og bøsser om homoseksuelle kvinder og mænd samt biseksuelle om personer, som er tiltrukket af både mænd og kvinder. Begrebet transkønnet bruges om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Plusset henviser til en broget og mangfoldig gruppe af ikke-heteroseksuelle og/eller ikke-ciskønnede personer.
LGBT+-personers sundhed
Et stort antal danske og internationale videnskabelige undersøgelser har i de senere år peget på markante trivsels- og sundhedsudfordringer hos LGBT+-personer sammenlignet med heteroseksuelle ciskønnede personer (en person betegnes som ciskønnet, når personens kønsidentitet er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen).
Forskellene ses både inden for fysisk, mental, social og seksuel sundhed. Der er eksempelvis i danske studier fundet, at der i LGBT+-gruppen er et øget alkoholforbrug og flere rygere samt en højere forekomst af bl.a. selvmord/selvmordsforsøg, stress, vold og visse sygdomme.
Det vides ikke præcist, hvorfor der ses ulighed i sundhed når man sammenligner LGBT+-personer med heteroseksuelle ciskønnede personer. Man regner dog med, at flere forskellige forhold har betydning for gruppens helbred.
Minoritetsstress
Minoritetsstress kan bidrage til dårligere helbred. Der er flere forskellige oplevelser, som kan føre til eller forstærke minoritetsstress. Det kan fx opstå hvis man oplever at blive ekskluderes, diskrimineret mod, chikaneret og efter at have oplevet voldelige hadforbrydelser på grund af ens køn eller seksualitet. Minoritetsstress kan også komme af en generel fornemmelse af at være ”anderledes”, ”mistænkeliggjort”, ”forkert” eller have en følelse af at skulle ”forklare sig” i det cis- og heteronormative samfund, man ser omkring sig. Nogle personer, som har en anden seksualitet, køn eller kønsudtryk, oplever minoritetsstress, som kan påvirke deres liv, trivsel og helbred.
Udfordringer i mødet med sundhedsvæsenet
Dårlig eller manglende kontakt til sundhedsvæsenet kan medvirke til nogle LGBT+-personers sundheds- og trivselsudfordringer. Nogle LGBT+-personer føler sig utrygge når de skal have kontakt med deres praktiserende læge eller andre dele af sundhedsvæsenet. Det kan betyde, at de er tilbageholdende med at tage kontakt til sundhedsvæsenet hvis de fx får symptomer på sygdom eller når det er tid til en screeningstest. Derfor får de måske ikke de undersøgelser og behandlinger, som er relevante for dem.
Det kan være ubehageligt for den enkelte at skulle ”forklare sig” overfor sundhedspersonen, særligt hvis man er nervøs for, at personalet ikke vil være åbne og acceptere det, man siger. Hvis en person oplever, at sundhedspersonen ikke har den nødvendige viden eller kvalifikationer til at forstå og hjælpe dem, kan det også skabe utryghed.
Lægen kan også have svært ved at tilbyde de rigtige sundhedsydelser, hvis det ikke bliver talt om relevante oplysninger i forhold til patientens LGBT+-status, eller det ikke står i deres journal.
Hvis en transperson fx har fået tildelt et nyt CPR-nummer, vil de ikke automatisk få tilbudt screeninger, som baseres på det køn, de fik tildelt ved fødslen.
Vidensopsamling
Som første skridt i indsatsen for at forbedre sundheden hos LGBT+-personer blev der i 2019 udgivet en vidensopsamling om LGBT-personers møde med almen praksis. Vidensopsamlingen kan læses her:
Danske LGBT-personers møde med almen praksis udfordringer og muligheder
Artikler
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med læge- og patienthåndbogen opdateret og udarbejdet artikler med fokus på LGBT+-personers behov. Lægehåndbogen fungerer som et opslagsværk for læger:
Til hver lægeartikel er der tilsvarende en borgerrettet artikel på Patienthåndbogen:
Pjece til almen praksis
Der blev i 2021 udarbejdet en pjece målrettet almen praksis med viden om og inspiration til det gode møde mellem almen praksis og LGBT+-personer:
Din LGBT-venlige praksis - Det gode møde mellem LGBT-patienter og almen praksis
Informationsside om LGBT+ sundhed
LGBT+ Danmark har i samarbejde med Yngre Læger og på foranledning af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en informationsside om LGBT+ personers sundhed og møde med egen læge. Den fungerer som et opslagsværk og rummer artikler målrettet henholdsvis LGBT+ personer og sundhedspersonale.
LGBTI+-personer og sexsygdomme
Mænd, der har sex med mænd (MSM) dækker over alle mænd, som har sex med mænd, uanset hvilken seksualitet de har. Selvom mænd, der har sex med mænd, udgør en mindre andel af den samlede befolkning, er gruppen overrepræsenteret i statistikker over hiv og andre sexsygdomme. I 2016 udgjorde mænd, der har sex med mænd, 55 procent (100 ud af 182) af de personer, som blev diagnosticeret med hiv.
Det estimeres, at 66 procent (4.100 ud af 6.200) af dem, der lever med hiv i Danmark, er mænd, der har sex med mænd. Det vurderes desuden, at ca. 600 personer lever med hiv uden at vide det, og at ca. 80 procent af disse er mænd, der har sex med mænd (Statens Serum Institut 2022).
I 2016 udgjorde mænd, der har sex med mænd, 70 procent af syfilistilfældene blandt mænd, ligesom de udgjorde 41 procent af gonorrétilfældene blandt mænd.
Derfor er det vigtigt at der i LGBT+-miljøet er viden om, hvordan sygdommene smitter, og hvordan man kan beskytte sig selv og sine sexpartnere mod smitte. Fordi flere unge LGBT+-personer hvert år bliver seksuelt aktive, er det vigtigt at vidensniveauet om god og sikker sex løbende vedligeholdes og udvikles.
Gruppen af mænd, der har sex med mænd, er meget mangfoldig, og udbuddet af oplysnings- og rådgivningstilbud er ligeså bredt. Der findes både skriftlige, mundtlige og internetbaserede tilbud gennem kommuner, praktiserende læger og sygehuse og gennem private organisationer.
Det anbefales i forebyggelsespakken for seksuel sundhed, at mænd, der har sex med mænd, er en synlig målgruppe for kommunernes borgerrettede forebyggelse i (som minimum) de større byer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at disse mænd vaccineres mod hepatitis B.
Sundhedsstyrelsen samarbejder med organisationer for at sikre, at der er adgang til målrettet information, kampagner, rådgivning til hiv-smittede og opsøgende hiv- og syfilis-testning.
Forebyggende behandling (PrEP) mod hiv i særlige risikogrupper (2017)
Anbefalinger vedr. ibrugtagning af PrEP fra Danske Regioner
Vejledning om HIV, hepatitis B og C virus
Se desuden
Regeringens handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer