xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Stress

Kortvarig stress er en naturlig reaktion og ikke skadeligt, men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som fx hjerte- og karlidelser samt depression. Langvarig stress karakteriseres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid.

Stress er i sig selv ikke en sygdom, men belastningsreaktion, der udgør en risikofaktor for en række sygdomme. Langvarig stress – en længerevarende tilstand af anspændthed og ulyst, dvs. uger til måneder – er forbundet med en øget risiko for flere sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og depression. Også livskvaliteten og det almene velbefindende kan blive negativt påvirket af stress.

Det er væsentligt at skelne mellem kort- og langvarig stress. Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer og gør os i stand til at handle. Når stressbelastningen aftager vender kroppen tilbage til udgangspunktet. Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke aftager eller forsvinder, hvilket fratager kroppen muligheden for at restituere.

I litteraturen opfattes stress som tre elementer:

  1. Faktorer i omgivelserne der påvirker individet (også kaldet stressorer)
  2. Samspillet mellem omgivelserne og individet (også kaldet oplevet stress)
  3. Individets fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner på belastning (også kaldet stressreaktion).

Den ene opfattelse er ikke mere korrekt end den anden. De hænger ofte sammen og påvirker hinanden gensidigt. 

Oplevelsen af stress er forskellig fra person til person og afhænger af forskellige faktorer såsom egne og miljøbestemte ressourcer og af, hvordan man individuelt reagerer på og håndterer stress, såkaldt ʽcoping’.

Stress udgør et stigende folkesundhedsproblem med store konsekvenser på både individ- og samfundsniveau, sidstnævnte i form af eksempelvis omkostninger som følge af sygefravær.

Sundhedsstyrelsen udgiver materialer om stress, der giver overblik over den aktuelle forekomst og viden på området, samt rådgivning til borgere og almen praksis om stressforebyggelse. Vores materiale supplerer indsatsen på arbejdsmiljøområdet.

Hvis du føler dig stresset, kan du få råd og vejledning her: Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det (pjece)

Læs mere om stress hos Psykiatrifonden

Brug af digitale medier og stress

Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fælles­skaber og stress blandt børn og unge: 0-15 år (september 2020)

Opdateret 06 DEC 2022