xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Når du er blevet testet for covid-19

Uanset om din test er positiv eller negativ for covid-19, anbefales du at blive hjemme, hvis du er syg, indtil du er rask igen. Hvis din test er positiv, og du føler dig syg, anbefales du at kontakte din læge for at høre om du er i målgruppen for tidlig behandling for covid-19.

Hvis din test er positiv, men du ikke er syg, behøver du ikke at blive hjemme eller kontakte læge.

At blive hjemme indebærer i denne forbindelse, at man undgår tæt og langvarig kontakt med andre og således ikke møder på arbejde, fritidsaktiviteter eller sociale arrangementer, og at børn ikke møder i skole, dagtilbud mv. Det indebærer særligt, at man ikke er sammen med ældre og kronisk syge, der er mere modtagelige for smitsomme sygdomme. Man behøver ikke at isolere sig fuldstændig i sit hjem.

Hvis din test er negativ, men du føler dig syg, kan du stadig godt have covid-19, da ingen test er 100% sikker. Du kan også fejle andre ting. Kontakt din læge, hvis du er bekymret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger de smitteforebyggende råd, uanset om man føler sig syg eller ej.

 

Opdateret 14 DEC 2022