Fra venten på vacciner til massevaccination - et tilbageblik på, hvordan covid-19 vaccinationsindsatsen blev organiseret
I to nye rapporter samler Sundhedsstyrelsen op på vaccinationsindsatsen mod covid-19. Den ene rapport er en ekstern evaluering af organiseringen af vaccinationsindsatsen i den brede befolkning. Den anden er en erfaringsopsamling fra de målrettede indsatser, der skulle løfte vaccinationsdækningen i lokalområder og grupper med lavere tilslutning. Samlet set tegner de to rapporter et billede af en yderst vellykket national vaccinationsindsats.
I november 2020 stod Danmark over for en enorm opgave med i løbet af meget kort tid at tilbyde covid-19 vaccination til hele befolkningen. Det var behov for hurtigt at få opbygget en effektiv organisering af vaccinationsindsatsen, som kunne sikre en høj vaccinationsdækning over hele landet.
”Der er virkelig meget læring at hente i organiseringen af vores vaccinationsindsats i Danmark. Helt overordnet er det en kæmpe succes. Vi er meget tilfredse og stolte af det brede samarbejde. Det har været en ny måde at arbejde på, og det er en flot hold-indsats. Hverken vi eller andre kunne på egen hånd have lykkedes med at vaccinere så mange på så kort tid. De positive erfaringer skal vi bruge fremadrettet, for det er afgørende, at vi får mest mulig forebyggelse ud af vores vaccinationsprogrammer. Det er også vigtigt at se på, hvad der ikke fungerede så godt, og hvor der er plads til forbedring, det skal vi også lære af,” siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.
Overordnet beskriver evalueringen vaccinationsindsatsen som meget vellykket. Også selvom det var i en situation med svære vilkår i form af et ekstremt tidspres, usikre vaccineleverancer og meget stor bevågenhed fra befolkningen, medierne og politisk.
Effektiv organisering gjorde vaccinationsindsatsen til en succes
I Danmark valgte man en model med central styring, med en national styregruppe tilknyttet, fælles nationalt indkøb af vaccinerne, og store regionale vaccinationscentre, som stod for selve vaccinationsindsatsen. Evalueringen viser, at der overordnet har været mange fordele ved at vælge den model, og at vaccinationscentrene har været meget vigtige for at leve op til kravet om en hurtig, sikker og effektiv udrulning af vaccinerne. Særligt centrenes evne til at skrue op og ned på indsatsen efter behov har været værdifuld.
Evalueringen fremhæver desuden det elektroniske bookingsystem, som en central brik i udrulningen af vaccinationsindsatsen. Samtidig peger den dog på, at der har været udfordringer med kapaciteten til at holde systemet opdateret og udvikle det løbende.
”Selv om det overordnet set er gået rigtig godt, har der været bump på vejen. Bookingsystemet gav en del udfordringer med ventetider for borgerne, og målgrupperækkefølgen skabte en del usikkerhed. Rækkefølgen var lavet ud fra, hvem der havde højere risiko for alvorlig sygdom, men især målgruppen af personer i særlig risiko skabte en del forvirring, og det viste sig at være vanskeligt præcist at udpege, hvem der hørte til i gruppen, og ikke mindst at kommunikere det præcist nok til borgerne,” siger Helene Probst.
Når vi siger sundhed for alle, så mener vi alle
Under den brede vaccinationsindsats er tilslutningen på tværs af landet blevet fulgt nøje. På trods af den meget høje tilslutning blev det hurtigt klart, at der var social ulighed i, hvem der bookede tid og blev vaccineret. Derfor iværksatte Sundhedsstyrelsen i samarbejde med kommuner, regioner, civilsamfund og en række andre aktører målrettede lokale vaccinationsindsatser. Her blev fagpersoner og frivillige inddraget, og indsatserne blev tilrettelagt på baggrund af tidligere erfaringer med indsatser til at fremme lighed i forebyggende sundhedstilbud.
”Det blev hurtigt klart, at tilslutningen til vaccination var mindre i nogle områder i landet og at vores information og indsatser slet ikke nåede ud til alle. Det var en opgave, som vi skulle have hjælp til, og jeg glæder mig enormt meget over det brede samarbejde vi fik etableret, særligt med civilsamfundsorganisationer som for eksempel bydelsmødre, Baba, Røde Kors, og netværket af læger med minoritetsbaggrund. På den måde lykkedes vi med at komme meget bredere ud”, siger Helene Probst.
Indsatserne involverede personer med høj troværdighed i målgrupperne i informationsarbejdet i udvalgte boligområder, på uddannelsesinstitutioner, virksomheder, detailhandel og trossamfund, hvor der samtidig blev oprettet lokale tilbud om vaccination.
Det lykkedes at få en højere vaccinationsdækning i de udvalgte områder, men trods en intensiv indsats kom dækningen ikke op på samme niveau som i den generelle befolkning. Rapporten peger på en række erfaringer, der kan bruges dels i arbejdet med fremtidige vaccinationsindsatser, men også i arbejdet med andre forebyggende tilbud i områder med stort behov.
”Vi skal bruge de her erfaringer fremadrettet, både i forhold til vaccination, men også på andre forebyggelsesområder, hvor målgrupperne er særligt sårbare grupper. Erfaringerne fra covid har vist, at når vi ønsker lighed i sundhed, kræver det en stor indsats, hvor sundhedstilbuddene er lettilgængelige, og hvor man inddrager lokale aktører for at kommer ud til alle,” siger Helene Probst.
Evalueringen af covid-vaccinationsindsatsen og erfaringsopsamlingen vil indgå i arbejdet med at videreudvikle de nationale vaccinationsprogrammer.
Evalueringen fra Oxford Research har set på perioden fra den tidlige udrulning af vaccinerne i slutningen af november 2020 og frem til september 2021, hvor covid-19 ikke længere havde status af at være en samfundskritisk sygdom. Erfaringsopsamlingen er udarbejdet af Rambøll i perioden november til december 2021.
Læs rapporterne:
Evaluering af organiseringen af vaccinationsindsatsen mod covid-19