Målrettede indsatser skal mindske social ulighed i sundhed

Vi er ikke alle lige, når det kommer til muligheden for at leve et sundt og langt liv. Vores levevilkår har en stor indflydelse på vores risiko for at blive langvarigt syge.

”Vores viden om sundhed og sygdom, og adgang til sundhedsvæsenets tilbud er påvirket af vores opvækst, levevilkår, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at nogle grupper i befolkningen bliver mere syge, og det skaber ulighed – ikke kun i sundhed, men også i vores adgang til sundhedsvæsenet Det bekræfter de rapporter vi har fået udarbejdet, og det kalder på, at vi prioriterer at nå ud til de borgere som har det største behov for tilbud og information. Det skal vi gøre både nationalt og lokalt,” fortæller enhedschef Niels Sandø.

To nye rapporter udarbejdet til Sundhedsstyrelsen bekræfter denne ulighed. Den ene er en rapport fra VIVE, der undersøger tilslutningen til forebyggende sundhedsydelser som udvalgte vaccinations- og kræftscreeningsprogrammer. Den viser, at der er væsentlige forskelle i tilslutning til forebyggende sundhedsydelser. Den anden rapport, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, ser på, hvordan alvorlige tilfælde med covid-19 var fordelt i samfundet. Rapporten viser, at nogle grupper i befolkningen havde højere risiko for svære sygdomsforløb og død ved smitte med covid-19.

Rapporterne giver anledning til overvejelser om, hvordan vi kan nå de grupper, som vi ved er i risiko for sygdom. Der er behov for at gøre sundhedsvæsenets ydelser tilgængelige, tydelige og forståelige for alle, hvilket ikke altid er oplevelsen. Vi skal i højere grad imødekomme de praktiske og forståelsesmæssige benspænd mange oplever, når de har brug for hjælp i sundhedsvæsenet. 

Niels Sandø peger på, at sundhedsvæsenet skal tænke over, hvordan ydelserne kommer tættere på dem, der har brug for det. Det kan for eksempel være ved at se, om der er nogen, der har særligt brug for en indsats frem for andre, og på den måde tænke i en differentieret tilgang til sundhedsydelserne. 

”Vi kan for eksempel se, at der er en lav tilslutning til vaccinations- og kræftscreeningsprogrammer blandt personer med etnisk minoritetsbaggrund. Her skal vi spørge os selv – er der brug for at tænke tilbuddet igennem igen? Er der let adgang til de der har sværest ved at benytte tilbuddene, passer åbningstider til borgernes muligheder for at deltage, og hvem kan være med til at udbrede kendskabet til disse ydelser og forklare, hvorfor de anbefales”, siger Niels Sandø og fortæller, at covid-19 pandemien gav anledning til at afprøve lokale indsatser med stor succes:

”Vi har under covid-19 epidemien set, at en national indsats kombineret med lokalsamfundsindsatser fra mange aktører kan bidrage til bedre forebyggelse. Hvis vi skal bekæmpe social ulighed i sundhed og styrke folkesundheden, kan disse indsatser give inspiration til, hvordan man kan nå målrettet ud i de områder og grupper i befolkningen, hvor dårlige levevilkår og sygdomme klumper sig sammen.”

Niels Sandø peger også på, at der er behov for at vi bliver bedre til at give information til alle borgere, og ikke kun de, der er hjemmevant med længere tekster.

”Vi arbejder med at være meget mere målrettede i vores indsatser. For eksempel er det ikke muligt at nå alle gennem de traditionelle kommunikationskanaler. Nogle får deres information om sundhed gennem andre kanaler end dem, der typisk bruges i sundhedsvæsenet, det kan være gennem venner, sociale medier eller andet. Derfor skal vi tænke i at have en bredere pallette af informationsmateriale, der er relevant for de enkelte samfundsgrupper, så vi når borgerne gennem de netværk, som de bruger,” siger Niels Sandø.