xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ny rapport giver vigtig viden til fagpersoner om ulighed i sundhed

Sundhedsstyrelsen har i en ny rapport gjort status på den sociale ulighed i sundhed i Danmark. Rapporten er et opslagsredskab til fagpersoner, som kan bruges i arbejdet med at tilrettelægge indsatser og reducere social ulighed i sundhed.

07 APR 2025

Rapporten ’Social ulighed i sundhed og sygdom’ viser, at der er ulighed på stort set alle undersøgte indikatorer, og at der dermed fortsat er markant social ulighed i Danmark. Rapporten henvender sig til fagfolk og forskellige organisationer på sundhedsområdet og er et opslagsværk og fundament, som kan bruges i arbejdet med social ulighed.

”Vi skal fortsat have for øje, hvad vi kan gøre for at styrke ligheden i sundhed, og hvad sundhedsvæsnet kan gøre for at møde forskellene i borgerens livs- og helbredssituationer, præferencer og muligheder. Vores arbejde med den kommende sundhedsreform skal blandt andet styrke det primære sundhedsvæsen. Det har stor betydning for, at vi når dem, som vi ellers kan have svært ved at møde i sundhedsvæsenet,” siger Charlotte Kira Kimby, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Tidlig indsats har afgørende betydning

I rapporten opgøres uligheden mellem befolkningsgrupper på 68 væsentlige indikatorer for ulighed. De er udvalgt ud fra, at de kan vise den sociale ulighed dels i forhold til risikoen for at blive syg, og dels i konsekvenserne af sygdom. Rapporten bekræfter, at der fortsat er nogle grupper i befolkningen, der systematisk er mere syge end andre, og oplever alvorligere konsekvenser af sygdom.

Rapporten viser blandt andet, at der er store forskelle på forekomsten af diabetes og KOL hos forskellige grupper i samfundet. Samtidig er der forskelle på konsekvenserne af sygdommene for fx tilbagevenden til arbejde efter et sygdomsforløb.

”Det, man kan se af rapporten, er, at personer med kortere uddannelse oplever systematisk mere sygdom, og oplever alvorligere konsekvenser, når sygdom rammer. Derfor spiller fagprofessionelle en afgørende rolle i at møde patienter og borgere på en måde, der tager højde for deres livsvilkår, præferencer og sundhedsmæssige behov, så sundhedsvæsnets tilbud i høj grad bliver tilpasset den enkelte,” siger Charlotte Kira Kimby.

Rapporten bekræfter desuden, at ulighed i sundhed starter tidligt i livet – allerede fra fødslen. Der ses sociale forskelle i alle indikatorerne på området, lige fra børn, der fødes for tidligt og med lav fødselsvægt, ammelængde, til tandsundhed og overvægt i skolealderen.

”De vilkår, børn udsættes for tidligt i livet, påvirker, hvordan børn klarer sig helbredsmæssigt resten af livet, og den tidlige indsats i forhold til børns sundhed og social ulighed i sundhed er derfor særlig vigtig. Derfor er der fortsat brug for en tidlig indsats for at fremme sundhed og trivsel - særligt i familier i sårbare positioner,” siger Charlotte Kira Kimby.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har udarbejdet rapporten for Sundhedsstyrelsen.

Se rapporten:

Social ulighed i sundhed og sygdom - Udviklingen i Danmark i perioden 2013 – 2021

Initiativer om social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed er et vigtigt fokus for Sundhedsstyrelsen, og en væsentlig opgave er at bidrage til mere lighed i sundhed i arbejdet med forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje, så der tages højde for borgere og patienters forskellige udgangspunkt og behov. 

 

Sundhedsstyrelsen er derfor optaget af at arbejde med differentiering i Sundhedsstyrelsens opgavevaretagelse for at understøtte, at sundhedsvæsnet bruger sine ressourcer, der hvor der er de største behov.

 

Sundhedsstyrelsen vil aktuelt i løbet af foråret udgive en faglig anbefaling om niveaudeling i sundhedsplejen. Den skal fremme arbejdet med en differentieret og målrettet indsats i sundhedsplejen. 

 

Derudover har Sundhedsstyrelsen med Sundhedsreformen fået et arbejde med at udarbejde forløb for patienter med kroniske sygdomme, hvor der ligeledes skal laves en model for en systematisk differentieret indsats. En differentieret tilgang vil gøre det nemmere at sikre, at patienter med kroniske sygdomme får den rette støtte ud fra deres individuelle behov.