Privatlivspolitik på sociale medier
Sundhedsstyrelsen bruger Facebook, LinkedIn, Instagram, YouTube og Twitter til at nå ud til så mange borgere som muligt. Fælles for de fire platforme er, at Sundhedsstyrelsen ikke på samme måde kan udøve kontrol over persondata på dem, som vi kan med de platforme, der leveres af vores normale IT-leverandører.
Facebook, LinkedIn, Instagram, YouTube og Twitter giver alle indsigt i persondata som køn, alder, land og by om dem, der følger os, kommenterer og reagerer på vores opslag. Den data er genereret på baggrund af brugernes tilladelser via deres privatindstillinger på platformene. Det er de data, vi anvender, når vi målretter indhold på platformene.
Sundhedsstyrelsen anvender persondata som køn, alder og by til at målrette indhold, så vi bedst muligt kan løfte de kommunikationsopgaver, vi har som styrelse. Formålet er at nå ud til borgere med information om sundhed og give en indgang til dialog, hvor man får mulighed for at stille spørgsmål, give ros eller kritik.
Det giver også mulighed for interaktion mellem gæsterne om de forskellige temaer med fokus på sundhed.