xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Rekrutteringsproces

Ledige stillinger i Sundhedsstyrelsen opslås altid på vores jobsite og annonceres på Linkedin. Da stillinger i staten skal annonceres offentligt, modtager vi ikke uopfordrede ansøgninger.

Ansøgninger til opslåede stillinger skal sendes online via et link, som findes nederst i alle jobbeskrivelser. Ansøgningsfristen fremgår altid af det enkelte stillingsopslag.

Vil du søge en af vores ledige stillinger, skal du sende ansøgningen til os elektronisk via stillingsannoncen. Du skal vedhæfte fil med din ansøgning, dit cv og kopi af dine eksamensbeviser mv.

Når du har sendt din ansøgning, vil du modtage en kvittering. Hvis du mod forventning ikke modtager en bekræftelse, skal du sende en e-mail til vores rekrutteringsafdeling rekrut@ssi.dk. Oplever du tekniske problemer med at ansøge, kan du sende din ansøgning og cv til samme e-mail adresse.

Svar på ansøgning

Når du har sendt din ansøgning elektronisk, vil du automatisk modtage en kvittering, når vi har modtaget dit ansøgningsmateriale. Efter ansøgningsfristens udløb kontakter vi de ansøgere, vi gerne vil se til en uddybende jobsamtale. Er du blandt dem, vi vil indkalde til samtale, ringer vi dig op for en aftale. Samtalen tager normalt en times tid og finder som regel sted der, hvor du søger ansættelse.

Er det dig, vi vil tilbyde ansættelse, bliver du kontaktet af chefen eller souschefen fra den pågældende enhed med tilbud om jobbet. Din ansættelse sker selvfølgelig under forudsætning af, at vi kan nå til enighed om løn- og ansættelsesvilkår. Du vil blive kontaktet af din tillidsrepræsentant i Sundhedsstyrelsen om dine forventninger til lønnen, som derefter bliver forhandlet af tillidsrepræsentanten og en personalekonsulent fra HR. 

Øvrige ansøgere, der har været til samtale, vil hurtigst muligt få et begrundet afslag per telefon. Skriftlige afslag sender vi efterfølgende.

Huskeliste til din ansøgning

  • Send din ansøgning elektronisk via linket under ansøgningen
  • Vedhæft alle relevante dokumenter (fx cv og eksamensbeviser)
  • Tjek, at din mailadresse er tastet korrekt, inden du trykker "SEND"
  • Tjek kvittering for modtagelse.
Opdateret 28 MAR 2019