xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Praksisnært dialog­redskab til vurdering af ældre borgeres oplevelse af værdighed i ældre­plejen

Kommuner og private leverandører, herunder selvejede organisationer, på ældreområdet har kunne søge om at deltage i afprøvningen af et praksisnært dialogredskab til vurdering af ældre borgeres oplevelse af værdighed i ældreplejen. Afprøvningen foregår i regi af Videnscenter for værdig ældrepleje under Sundhedsstyrelsen.

Baggrund

Som led i satspuljeaftalen 2018-2021 blev der afsat midler til at etablere et nationalt Videnscenter for værdig ældrepleje. Videnscenteret har særligt fokus på, at understøtte en værdig ældrepleje i kommunerne til gavn for de ældre og deres pårørende. Et af initiativerne er afprøvning og udvikling af et praksisnært arbejdsredskab, der kan anvendes af medarbejdere på plejeenheder til at øge fokus i det daglige arbejde på borgerens oplevelse af værdighed gennem dialog og løbende læring.

Formål med afprøvningen

Dialogredskabet anvendes i samtaler med ældre borgere, der enten modtager hjemmehjælp eller bor på plejecenter. Det er vigtigt at de medvirkende borgere kan give udtryk for deres behov og ønsker i en samtale, der har en varighed på ca. 30 min.

Dialogredskabet anvendes af plejepersonale, herunder social- og sundhedsmedarbejderne samt sygeplejersker, der er en del af den daglige pleje af borgere på plejecentre og i hjemmeplejen. Borgere og pårørende er målet for indsatsen og er derfor en central indirekte målgruppe, der skal få glæde og gavn af redskabet, men vil i udgangspunkt ikke bruge selve redskabet. Afprøvningen indebærer at hver plejeenhed udvælger en gruppe nøglepersoner (3-4 medarbejdere), som skal gennemføre minimum tre samtaler med hver af de 8-12 borgere i løbet af afprøvningsperioden.

Hensigten med at udvikle dialogredskabet er:

  • At udvikle et redskab, der understøtter borgerens værdighed
  • At skabe systematisk dialog med borgeren om dennes trivsel, ønsker og behov
  • At igangsætte og følge relevante faglige indsatser/initiativer med afsæt i dialogen mellem personale og borgere

Afprøvningen skal omfatte ca. 100 borgere fordelt på ca. 12 plejeenheder med 8-12 borgere fra hver enhed.

Udmøntning af puljen

Puljen, hvor det var muligt at søge om at deltage i afprøvningen, blev offentliggjort den 5. oktober 2020. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende modtaget 6 ansøgninger. Der er foretaget en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger, og på den baggrund er alle 6 ansøgere blevet valgt til at deltage i afprøvningen af dialogredskabet til vurdering af ældre borgeres oplevelse af værdighed i ældreplejen.

Kriterier for udvælgelse af ansøgninger

Ved vurdering af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på nedenstående kriterier:

  • I hvilken grad ansøger kan beskrive sin motivation for og forventninger til udbyttet af deltagelse i projektet?
  • I hvilken grad der er ledelsesmæssig opbakning og forankring?
  • I hvilken grad deltagelse i afprøvningen kan understøtte ansøgers aktuelle arbejde med værdighed?

Følgende ansøgere er blevet valgt til at deltage i afprøvningen:

  • Faxe Kommune
  • Fjordstjernen - Boliger & Sundhedscenter, Holbæk
  • Forenede Care – Langagergård Plejecenter, Karlslunde, og Lokalcenter Bøgeskovhus, Viby J
  • Hobro Friplejehjem, Hobro
  • Hvidovre Kommune
  • Solrød Kommune

Økonomi

Sundhedsstyrelsen afholder alle udgifter til implementeringsstøtte, samt de materialer der anvendes i forløbet. Det forventes at de deltagende plejeenheder afsætter de nødvendige ressourcer til at indgå i projektet.

Læs mere om Videnscenter for værdig ældrepleje

Ansøgning og frist

Ansøgningsfristen var mandag den 30. november 2020 kl. 12.00.

Puljeopslag

Bilag 1 - indsatsbeskrivelser

Ansøgningsskema

Opslag

Der er tale om 3. opslag af puljen.

1. opslag (oktober 2018)

2. opslag (oktober 2019)

3. opslag (juni 2021)

4. opslag (august 2022)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål af faglig karakter kan rettes til: Fuldmægtig, Amalie Kirk, e-mail: amki@sst.dk eller specialkonsulent, Tina Holck e-mail: tinh@sst.dk.

 

Spørgsmål: Skal en ansøger kunne deltage med 100 borgere?
Svar: Afprøvningen skal omfatte skal i alt omfatte ca. 100 borgere fordelt på de deltagende plejeenheder. En ansøger skal derfor ikke kunne stille med ca. 100 borgere selv. En ansøger skal som minimum stille med 8-12 borgere pr. plejeenhed. 
Søges der f.eks. med to plejeenheder skal der som minimum bydes ind med 16 borgere – men fordelingen af borgere, der kan deltage fra de to enheder, må gerne differentiere. Eksempelvis 5 borgere fra den ene enhed og 11 borgere fra den anden enhed. 
En kommune kan f.eks. søge med maksimum 48 borgere og minimum 32 hvis der ansøges med 4 plejeenheder, her må fordelingen også differentiere. 

Spørgsmål: Dækkes udgifterne til plejepersonalets deltagelse i afprøvningen? 
Svar: Sundhedsstyrelsen afholder alle udgifter til implementeringsstøtten, samt de materialer der anvendes i forløbet. Det forventes at de deltagende plejeenheder afsætter de nødvendige ressourcer til at indgå i projektet. Sundhedsstyrelsen afholder ikke timerne plejepersonalet skal bruge på afprøvningen. 

Spørgsmål:
Hvor meget nyt er der i afprøvningen, for kommuner/plejeenheder, der har haft et praksisnært læringsforløb ved Værdighedsrejseholdet?
Svar: I det praksisnære læringsforløb ved værdighedsrejseholdet har dialogredskabet (kendt som værdighedshjulet) indgået på lige fod sammen med en række andre metoder og redskaber f.eks. trivselskaret, perspektivskifte mm. I afprøvningen af dialogredskabet er det udelukkende dialogredskabet som anvendes. 
Ligesom de praksisnære læringsforløb tager afprøvningen af dialogredskabet teoretisk og metodisk afsæt i en personcentreret tilgang til omsorg samt en praksisnær tilgang til læring og udvikling, som bygger på aktionslæring og en systemisk-narrativ tilgang.

Spørgsmål: Hvad er mulighederne for at inddrage borgere, som har brug for særlig støtte til at kommunikere ønsker og behov (f.eks. som følge af hjerneskade eller demenssygdom) med dialogredskabet? Er materialet f.eks. symbolbaseret? 
Svar: Dialogredskabet er som udgangspunkt ikke et symbolbaseret. Dialogredskabet består i sin nuværende form af følgende syv dimensioner og tilhørende spørgsmål:
- Hjemmet: Hvordan har du det i dit hjem?
- Selvbestemmelse: Hvor meget bestemmer du selv ift. hvordan din hverdag hænger sammen?
- Fællesskab, familie & venner:  Hvordan er dit samvær med andre mennesker?
- Tryghed og tillid: Føler du dig tryg? 
- Aktiviteter i hverdagen: Laver du ting i din dagligdag, der betyder noget for dig?
- Relationer og samarbejde: Hvordan oplever du samarbejdet og relationen mellem dig og medarbejderne?
- Indflydelse: Har du indflydelse på din hverdag?

Det er disse spørgsmål som samtalerne med borgeren tager afsæt i. Det er vigtigt at de medvirkende borgere kan give udtryk for deres behov og ønsker i en samtale, der har en varighed på ca. 30 min. Det er kommunens/plejeenhedens faglige vurdering og kendskab til borgeren, der danner baggrund for beslutningen om at have borgeren til at indgå i afprøvningen. 
 

 
 
Opdateret 18 DEC 2020