Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol
- en registerbaseret analyse af kommuners meromkostninger til overførelsindkomster, medfinanciering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger
I 2010 udgav Sundhedsstyrelsen publikationen Tal på alkohol i kommunerne, hvor der var fokus på en bedre udnyttelse af Sundhedsstyrelsens registre med henblik på formidling af viden til kommunerne. Publikationen giver et billede af de sundhedsmæssige belastninger af danskernes alkoholforbrug, herunder kommunernes udgifter til medfinansiering af borgernes behandling i Sundhedsvæsenet. Derimod indgik ikke de øvrige omkostninger, som kommunen har til at hjælpe borgere med følger af for stort alkoholforbrug.
Med ønsket om at styrke kommunernes planlægningsgrundlag har Sundhedsstyrelsen nu opgjort de kommunale omkostninger til medfinansiering af sundhedsvæsenet og til en række sociale ydelser i forbindelse med hjælp til borgere med alkoholoverforbrug.
Vi håber, at denne publikation kan inspirere kommunerne til at udvikle en sammenhængende forebyggende og behandlende alkoholindsats, der kan bidrage til udnyttelse af de økonomiske potentialer, der er inden for forebyggelse og tidlig hjælp til borgerne.