Barrierer og potentialer for amning

Amning har dokumenteret betydning for folkesundheden, og udbredelsen af amning er ifølge WHO en vigtig indikator for kvinder og spædbørns sundhed.

Næsten alle danske kvinder ammer deres nyfødte børn. Registreringer viser, at siden 1980’erne har andelen af danske kvinder, der begynder amning lige efter fødslen, ligget på mere end 97 % (Den Nationale Børnedatabase (BDB)).

Sundhedsstyrelsen er dog opmærksom på, at antallet af kvinder, der følger anbefalingerne om fuld amning til barnet er omkring 6 måneder, har været faldende de seneste 10 år. Tallene vidner om at ammevarigheden er stødt faldende, og at dette er forbundet med ulighed i sundhed hos mødre og børn. Der er desuden store regionale forskelle. 

På dette grundlag har Sundhedsstyrelsen ønsket at få gennemført en kvalitativ undersøgelse af, hvorfor udbredelsen af fuld amning er faldende i Danmark. Hvilke værdier og normer påvirker amningen? Hvad hæmmer fuld amning, og hvad fremmer amning?

Denne rapport sammenfatter resultaterne af den kvalitative undersøgelse, som NIRAS har gennemført for Sundhedsstyrelsen. Det er en undersøgelse, der inddrager mere end 100 gravide, deres partnere samt forældre til børn på op til 1 år.

61 sider

• 1. Indledning
• 2. Hovedresultater
• 3. Ammelivets tidsforløb og overgange
  • 3.1 Graviditet
  • 3.2 De første uger
  • 3.3 De første måneder
  • 3.4 Det første år
• 4. Ammelandskabet anno 2024
  • 4.1 Sundhedsstyrelsen
  • 4.2 Jordemødre
  • 4.3 Sundhedsplejersker
  • 4.4 Private ammevejledere
  • 4.5 Far og partner
  • 4.6 Bedsteforældre og familie
  • 4.7 Venner og netværk
  • 4.8 Arbejdsplads og barselsregler
  • 4.9 SoMe og andre medier
• 5. Barrierer og potentialer for amning.
  • 5.1 Viden: Amningens fordele er velkendte
  • 5.2 Indstilling: Motivation og modstand for amning er til forhandling
  • 5.3 Adfærd: Amning er en praksis, der skal øves og trænes
• 6. God ammekultur
• 7. Om undersøgelsens metoder og datagrundlag