Screening for livmoderhalskræft
Der er omkring 342 nye tilfælde om året af livmoderhalskræft i Danmark, og hvert år dør omkring 91 kvinder af sygdommen. Siden 2006 er er alle danske kvinder mellem 23 og 64 år blevet tilbudt at blive screenet for livmoderhalskræft.
Alle kvinder i alderen 23 til 64 år i Danmark modtager tilbud om at blive screenet for livmoderhalskræft.
Ved at screene for livmoderhalskræft kan man nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg og dø af livmoderhalskræft. Hvis celleforandringer opdages og behandles tidligt, kan mange tilfælde af livmoderhalskræft undgås. I sjældne tilfælde vil man finde kræft ved screeningen. Jo tidligere man opdager livmoderhalskræft, jo mindre risiko er der for, at kræften har spredt sig.
Der findes også forhold, der taler imod at blive screenet for livmoderhalskræft. Ved at deltage i screeningen, risikerer man at blive behandlet unødvendigt, da de celleforandringer man finder ved screeningen i visse tilfælde ikke ville udvikle sig til kræft. Og nogle gange vil screeningen føre til mistanke om celleforandringer, som afkræftes ved yderligere undersøgelser. Der kan derfor være tale om falsk alarm.
Du kan læse mere om gavnlige og skadelige virkninger ved screeningen i informationspjecen og den tilhørende FAQ, som der er link til nederst på siden.
De to screeningsmetoder
Der findes to metoder til at blive screenet for livmoderhalskræft. Celle-baseret screening og HPV-baseret screening. Både celle-baseret og HPV-baseret screening er velafprøvede og gode metoder til at finde de kvinder, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft.
Ved begge screeningsmetoder får kvinden taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Forskellen mellem de to metoder ligger altså ikke i hvordan prøven bliver taget, men i hvordan celleprøven efterfølgende bliver undersøgt. Screeningsmetoden har også betydning for hvor lang tid, der går før du bliver inviteret til screening igen.
Du kan læse mere om de to metoder i FAQ’en, som der er link til nederst på siden.
Hvem screenes hvornår?
Kvinder i aldersgruppen 23-29 år tilbydes celle-baseret screening hvert tredje år.
Kvinder i alderen 60-64 år tilbydes HPV-baseret screening hvert femte år.
Fra januar 2021 blev HPV-baseret screening indført side om side med celle-baseret screening til kvinder i alderen 30-59 år. Det sker på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Kvinder i alderen 30-59-år, født på en ulige dato, bliver hvert femte år tilbudt en HPV-baseret screening som første undersøgelse. Findes der HPV i prøven bliver prøven også undersøgt for celleforandringer.
Kvinder i aldersgruppen 30-59-år, født på en lige dato, vil ligesom tidligere blive tilbudt en cellebaseret screening. Kvinderne i alderen 30-49 år bliver inviteret hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50-59 år bliver inviteret hvert femte år.
Både celle-baseret og HPV-baseret screening er velafprøvede og gode metoder til at finde de kvinder, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Ved at bruge begge metoder sideløbende i screeningsprogrammet kan man undersøge og beskrive, hvilke fordele og ulemper metoderne har.
Du kan i FAQ, som der er link til nederst på siden, læse mere om baggrunden for, at alle kvinder ikke tilbydes samme screeningsmetode.
Sådan foregår undersøgelsen
Lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. Prøven er den samme, uanset om den undersøges for celleforandringer eller HPV.
Nogle kvinder oplever ubehag forbundet med at få taget prøven. Prøven bliver efterfølgende undersøgt på et laboratorium.
Svaret på prøven kommer via e-boks, med mindre der er aftalt andet med lægen. Kvinder der ikke er tilmeldt e-boks, får svaret med posten. Prøvesvaret kan også slås op på Sundhed.dk.
Hvis svaret på prøven følges af en anbefaling om at få taget en opfølgende prøve, eller at få foretaget yderligere undersøgelser hos en gynækolog, skal kvinden selv kontakte egen læge for at aftale nærmere.
Fokus på deltagelse
Deltagelse i screeningsprogrammet er et fokuspunkt for Sundhedsstyrelsen. Over 25% af de inviterede kvinder deltager ikke i screeningsprogrammet, og disse kvinder tegner sig for ca. halvdelen af alle nye tilfælde af livmoderhalskræft.
Danske og internationale undersøgelser peger på, at det ofte ikke er et bevidst fravalg, der gør at kvinder ikke deltager i screening, men derimod praktiske omstændigheder omkring at få bestilt tid og komme til lægen, mangel på information eller bekymring for, hvad undersøgelsen indebærer.
For mere information om initiativer til at øge deltagelsen, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger til screening for livmoderhalskræft, se link nederst på siden.
Pjece: Tilbud om screening for livmoderhalskræft
FAQ: Spørgsmål og svar om tilbud om screening for livmoderhalskræft
Baggrundsnotat: Sundhedsstyrelsen Informationsmateriale om livmoderhalskræftscreening
Sundhedsstyrelsens anbefaling: screening for livmoderhalskræft