Hvordan definerer vi kvalitet for nærvær og omsorg?

Af Anne-Mette Scheibel, partner i Resonans, der faciliterer netværksklyngen om kvalitet i ydelserne og plejen i puljen til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Indlægget er opsamling på centrale erfaringer og anbefalinger fra projektlederne i klyngen.

Det centralt at definere hvad kvalitet er, og hvilken kvalitet, der måles på. Nogle af projekterne i puljen tager afsæt i klassisk kvalitetsarbejde via brugbare forbedringsmetoder, som Plan Do Study Act (PDSA), mens andre arbejder med at genbesøge, hvad kvalitet egentlig er i ældreplejen. Uanset er der behov for at skabe en fælles forståelse af kvalitet mellem alle aktører.

Hvem definerer kvalitet?

De projekter, der arbejder med at identificere, hvad god kvalitet er, arbejder med en undersøgende tilgang, hvor både borgerne, pårørende, medarbejdere, ledere og politikere involveres i drøftelserne af kvalitet i fremtidens ældrepleje.

I disse dialoger opstår der ofte dilemmaer og svære spørgsmål. Er det eksempelvis kvalitet at udføre den korrekte faglige pleje - eller er det kvalitet at give borgeren medbestemmelse til at vurdere, hvad den rigtige pleje er? Eksempelvis i forhold til antallet af bade, kost, rygning og bevægelse. Hvordan i forhold til den rehabiliterende tilgang - er selvhjulpenhed kvalitet?

Der er ingen enkle svar på de svære spørgsmål, men dialog og debat blandt de mange aktører er et skridt på vejen i at løfte den fælles tilgang til kvalitet i den enkelte kommune, i det enkelte distrikt, på den enkelte enhed og hos borgerne.

Særligt puljens temaer om nærvær og omsorg har skabt debat mange steder i forhold til at få tid til det kvalitative møde mellem borger og medarbejder. Er der eksempelvis elementer af kerneydelserne, der kan gøres på nye måder for at sikre mere tid til nærvær? Hvordan kan vi indrette den daglige pleje og omsorg efter de ældres menneskelige ønsker til en værdig alderdom? Hvordan undgår vi, at plejen bliver meget fokuseret og operationel på at gøre det rigtige uden at gøre det rigtigt?

Frisættelse fra regler, skemaer og kontrol

Mange af projekterne arbejder også med frisættelse i forskellige former. Frisættelse af både medarbejderne og borgernes perspektiver og frisættelse fra etablerede rammer, regler, skemaer og kontrol. I flere kommuner har man opdaget, at mængden af kvalitetssikrende skemaer er vokset vildt. Fx har en kommune talt mere end 60 skemaer op. Her opstår dilemmaer i forhold til hvordan kommunen både kan holde fast i en velfungerende forbedringskultur med definerede kvalitetsmål og samtidige frisætte medarbejderne og borgerne. En mere frisættende tilgang kan påvirke borgernes rettigheder, sikkerhed og forudsigelighed om kvalitet og kontinuitet. Det kræver at vi som samfund og pårørende stoler nok på medarbejderne, når de skal selvorganisere og prioritere tid og kerneydelser i dialog med borgeren. Projekterne viser at der er behov for at afsøge hvor regler, skemaer og kontrol skal fastholdes og hvor medarbejderne har brug for ledernes og politikernes opbakning til at gå mere borgercentreret til kvalitet.

Anbefalinger til andre kommende projekter

Skab fælles forståelse af kvalitet

Forsøg at forventningsafstemme med alle aktører om, hvad kvalitet er. Hvordan der sikres kvalitet - og hvor længe det tager. Således at der er fælles forståelse af, hvorfor medarbejdere og ledere gør, som de gør.

Inddrag frontmedarbejderen i kvalitetsudviklingen

Det er afgørende at inddrage frontmedarbejderne i kvalitetsudviklingen, og der er fundet mange relevante forbedringer i form af helt hverdagsnære forandringer, der kan lette medarbejdernes hverdag og øge kvaliteten for borgerne.

Tal om professionel kvalitet i relationer

I et af projekterne er der arbejdet med kompetenceudvikling i en pædagogisk samarbejdsmodel, der styrker ro og kommunikation i pressede situationer. Der har været fokus på at lære, træne og øve konkrete redskaber til at kunne være i relationerne på en professionel måde.