Udgivelser om rehabilitering på ældreområdet
Her kan I finde viden og inspiration til arbejdet med rehabilitering på ældreområdet.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række analyser, evalueringer og håndbøger om rehabilitering på ældreområdet.
Håndbog om rehabilitering på ældreområdet - Viden, metoder og inspiration til praksis
Denne håndbog indeholder viden, redskaber, tips og idéer til, hvordan man kan videreudvikle sin rehabiliteringsindsats. Håndbogen har et styrket fokus på rehabilitering som en personcentreret tilgang og introducerer en ny model for rehabilitering på ældreområdet.
Rehabilitering på ældreområdet: En analyse af rehabilitering efter servicelovens § 83a
Hvor stor en andel ældre borgere modtager rehabilitering efter servicelovens § 83 a? Er der forskel på, hvor man bor i landet? Og hvor længe varer rehabiliteringsforløb? Denne analyse belyser gruppen af borgere, som gennemgår rehabiliteringsforløb efter § 83 a.
Analyse af behov og udfordringer blandt ældre, der gennemgår rehabiliteringsforløb
Hvilke behov og udfordringer oplever ældre borgere, der modtager rehabiliteringsforløb efter § 83 a? Det kan du blive klogere på i denne rapport, som munder ud i syv opmærksomhedspunkter til fagpersoner.
Status på rehabiliteringsforløb efter paragraf § 83 a
Denne undersøgelse samler op på kommunernes arbejde med rehabilitering på ældreområdet og giver et overblik over, hvordan indsatsen tilrettelægges på tværs af landet.
Evaluering af Forsøgsordning med styrket frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet
Syv kommuner har i samarbejde med en række private leverandører af ældrepleje gennemført en forsøgsordning, hvor borgere har haft mulighed for at vælge en privat leverandør til at varetage deres rehabiliteringsforløb. Evalueringen giver viden om samarbejdet mellem aktørerne og belyser, hvordan rehabiliteringsforløb påvirker borgernes trivsel og funktionsevne.
Læs Evaluering af Forsøgsordning med styrket frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb til ældre: Opsamling på evaluering og status på rehabilitering efter § 83 a i Danmark
I denne udgivelse samler Sundhedsstyrelsen op på rehabiliteringsforløb efter § 83 a og giver en status på de sidste fem års arbejde på området. Notatet indeholder desuden en opsamling på evalueringen af puljen til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre.
Evaluering af puljen til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre
12 kommuner har arbejdet med midler fra puljen til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre. Her præsenteres en evaluering af indsatsen.
Rapporten giver viden om virkning af rehabilitering til målgruppen af svækkede ældre både målt på borgernes selvoplevede funktionsevne, trivsel og visiterede ydelser.
Læs Evaluering af puljen til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre
Cases om rehabilitering
Find inspiration i en række cases med eksempler på, hvordan man i praksis arbejder med rehabilitering på ældreområdet.
Tidligere udgivelser
Kortlægning af samarbejde med private leverandører om rehabilitering efter servicelovens § 83 a
Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af en model for rehabiliteringsforløb i to kommuner
Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service
Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet