Inspiration til mad og måltider til ældre
God mad er først rigtig god, når den er spist. Eller med andre ord – et nok så ernæringsrigtigt måltid gør ingen gavn, hvis lysten eller evnen til at spise den ikke er til stede.
Mad og måltider til svækkede ældre er derfor en tværfaglig opgave. Køkkenet skal kende anbefalingerne og kunne omsætte dem til appetitlig mad, der passer til den spisendes præferencer og behov. Personalet rundt om måltidet eller rundt om den svækkede ældre fx i hjemmeplejen spiller også en vigtig rolle.
Gode mad og måltidsvaner handler også om de sociale, kulturelle og æstetiske rammer omkring måltidet – og de løftes bedst i fællesskab og tværfagligt. På den måde sikrer I bedst, at maden bliver spist til gavn for den ældres ernæringstilstand og livskvalitet.
Det, kan du blive klogere på her, hvor vi har samlet kompetenceudvikling, inspiration og gode eksempler.
Inspiration fra fire temasider med cases, små film og gode råd
Styrk appetitten blandt ældre
Det er normalt at opleve nedsat appetit i takt med at man bliver ældre. Når appetitten bliver mindre, bliver det sværere at få spist nok. Og det kan øge risikoen for et utilsigtet vægttab, ligesom kroppen kan svækkes og den generelle trivsel mindskes
Læs mere på temasiden - Styrk appetitten blandt ældre
Borgerinddragelse ved mad og måltider
Initiativer med fokus på borgerinddragelse styrker borgerens værdighed, identitet og medbestemmelse i hverdagen. Måltider er nemlig en vigtig del af vores identitet.
Læs mere på temasiden - Borgerinddragelse ved mad og måltider
Skab meningsfulde samtaler under måltidet
Måltidet er meget mere end bare mad. Ved at styrke dialogen og fællesskabet omkring måltidet, kan spiselysten også øges.
Læs mere på temasiden - Skab meningsfulde samtaler under måltidet
Vejning – sådan kan I gøre det
Systematisk vejning kan være et værdifuldt redskab til både at forebygge ufrivilligt vægttab og opspore ældre i ernæringsrisiko, så den rette indsats kan sættes i gang i tide.
Læse mere på temasiden - Vejning - sådan kan I gøre det
National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen
Handlingsplanen giver kommunerne en række konkrete anbefalinger til madservicetilbud.
Handlingsplanens fem anbefalinger er:
- Udarbejdelse af en mad- og måltidspolitik
- Systematisk ernæringsvurdering af ældre
- At tage udgangspunkt i den ældres ønsker til måltidet
- At der arbejdes tværsektorielt omkring ernæringsindsats til ældre
- Kompetenceudvikling af faggrupper omkring ældre i forhold til måltider og ernæring