Det er normalt at opleve nedsat appetit i takt med at man bliver ældre. Når appetitten bliver mindre, bliver det sværere at få spist nok. Og det kan øge risikoen for et utilsigtet vægttab, ligesom kroppen kan svækkes og den generelle trivsel mindskes. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de små ting man aktivt kan gøre for at styrke appetitten hos de ældre. Maden er nemlig først ernæring når måltidet er spist. Vores appetit og præferencer er individuelle, og det bliver de ved med at være hele livet. Men der er nogle generelle opmærksomhedspunkter, som hjælpe godt på vej når vi snakker om at styrke appetitten hos de ældre. 

Rammerne om måltidet kan være særligt vigtige

Madens smag, udseende, anretning og de fysiske og sociale rammer for måltidet har alt sammen betydning for lysten til at spise. Og det kan være afgørende for at maden kommer fra tallerken til mund. Det er der gode eksempler på rundt omkring i landet:

• Det kan være en god ide at undgå meget store portioner, som kan være overvældende hvis man kæmper med appetitten. På Plejehjemmet Abildgården i Aarhus Kommune arbejder man med at småtspisende beboere får anrettet maden i mindre portioner på hjemligt og farverigt porcelæn. Ifølge plejepersonalet gør det maden mere indbydende, overskuelig og øger appetitten blandt beboerne.
• For ældre som lider af en demenssygdom kan et roligt og genkendeligt miljø omkring mad og måltider være afgørende. Se for eksempel hvordan Odense kommunes plejecentre har arbejdet med rolig køkkenindretning med fokus på farver, kontraster og skiltning, eller hvordan Meta Mariehjemmet i Vejle gennem farvet service har øget appetitten blandt beboere med demens og Alzheimers.
• At styrke appetitten kan også være at styrke dialogen om og planlægningen af måltiderne, så personalet sammen får et fælles fokus på og sprog for måltidet. Se for eksempel hvordan Rosenlunden Plejecenter i Ringkøbing-Skjern Kommune har sat fokus på at systematisere rammerne om det gode måltid gennem redskaberne Appetitvækkeren og Måltidsværter.
• Det kan være små tiltag som formår at vække appetitten. En god ide kan blandt andet være at de der leverer, anretter eller hjælper borgerne med at indtage maden, klædes på til at tale med borgerne om maden, anrette maden, dække et indbydende bord og inddrage borgerne, så det føles mere personligt. Se for eksempel hvordan Roskilde Kommune har klædt madchauffører og plejepersonale på til at agere Appetitvækkere.

 

Fokus på appetit hele døgnet

Appetit bør være et fokuspunkt ikke kun til de store hovedmåltider, men også ved mellemmåltiderne. For især småtspisende ældre er mellemmåltiderne nemlig helt afgørende. Og for nogle er det her der er mest appetit. Flere kommuner har på forskellig vis haft fokus på mellemmåltiderne:

• Mange ældre kan have svært ved både at mærke og sætte ord på appetit mellem hovedmåltiderne. Derfor kan det en god ide at der aktivt og ofte tilbydes mellemmåltider. Se for eksempel hvordan Ballerup Kommune to gange om dagen kører med specialdesignede fristevogne, som dagligt fyldes op med forskellige energi- og proteinholdige mellemmåltider, eller hvordan Madservice Aalborg har udviklet en række mellemmåltider til en kræsepose, som skal friste de ældre til at spise lidt mere.
• Appetit kan være meget individuelt. Det gælder både hvad man har appetit på at spise, men også hvornår man har appetit på at spise noget Derfor bør man i det omfang det er muligt tage udgangspunkt i den enkelte ældres behov. Se for eksempel hvordan Faxe Kommune har givet beboerne flere valgmuligheder med mellemmåltider der tager udgangspunkt i de fem grundsmage, eller hvordan Odsherred Kommune arbejder med at servere mellemmåltider fordelt over døgnets 24 timer for at imødekomme plejecenterbeboernes individuelle behov og døgnrytmer.

 

Nogle ældre skal vi være særligt opmærksomme på

Mange kan med alderen opleve tiltagende problemer med at tygge og synke maden. Det kan gøre det endnu sværere at spise, og stille særlige krav til madens konsistens. Men mad med modificeret konsistens kan nemt se anderledes ud end de måltider man kender, og det kan for mange udfordre appetitten yderligere. Flere steder i landet har man arbejdet fokuseret på at styrke appetit og dermed ernæringstilstanden hos borgere med dysfagi gennem forskellige tiltag:

• Genkendelighed er for mangle lig med appetit. Se for eksempel hvordan Madservice Aalborg eller Kastanjehavens produktionskøkken i Frederiksberg Kommune har arbejdet med udseendet på smørrebrød og andre retter med modificeret konsistens, så det ligner noget borgerne kender. Se også hvordan plejecenter Blomstergården i Slagelse Kommune har arbejdet med at styrke ernæringstilstanden for borgere med dysfagi gennem med appetitvækkende snacks med den rette konsistens.
• Måltider med modificeret konsistens kan være særligt svære at få til at se indbydende ud, blandt andet fordi maden ikke kan pyntes med friske krydderurter og lignende. Det har nogle kommuner udfordret. Se for eksempel hvordan køkkenpersonalet på plejecentrene i Randers Kommune har udviklet en persilleolie, der kan give maden et pift og vække appetitten hos borgere med dysfagi. Se også hvordan Vordingborg Kommune har udskiftet den færdigfabrikerede kost med mad lavet fra bunden og skabt større madglæde og øget appetitten hos borgerne.

 

Film om at styrke appetitten – og hvorfor det er et vigtigt fokus

Her er en film om hvordan I som medarbejdere kan være med til at styrke appetitten hos de ældre. Se den for eksempel med en kollega og snak videre om hvordan I hos jer kan arbejde videre med at styrke appetitten.