Information fra medicinindustrien påvirker lægers ordinationer
Rationel farmakoterapi nr. 12, 2010
Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.
Af Niels C Heebøll-Nielsen, IRF
Medicinindustriens udgifter til markedsføring i USA var i 2004 57,5 milliarder dollars svarende til 24,4 % af omsætningen. Formålet med disse udgifter var at maksimere indtjeningen. Industrien hævder, at promotion også giver videnskabelige og uddannelsesmæssige informationer til ansatte i sundhedssektoren. Man vil sikre, at patienter får adgang til de produkter, de har brug for, og at produkterne anvendes korrekt. Men hvordan opfatter lægerne markedsføringen?
Blandt ansatte i sundhedssektoren er der varierende opfattelser af farmaceutisk markedsføring. Mange opfatter det som en nyttig kilde til information. Nogle læger nægter, at de bliver påvirkede af medicinindustriens markedsføring, eller de mener, at det påvirker nogle, men ikke dem selv. Ikke desto mindre er mange af disse læger villige til at ofre megen tid på promotion. I modsætning til dette har flere professionelle organisationer bedt om mere kontrol med farmaceutisk markedsføring, fordi det kan være vildledende.
Der har været stor usikkerhed om, hvordan industriens markedsføring påvirker lægerne, selv om der er foretaget flere undersøgelser af fænomenet. Der er senest publiceret en undersøgelse i PLoS Medicine (2010;7:e1000352).
Forskere fra Australien, Canada og Malaysia har udført et systematisk review med det formål at undersøge relationen mellem medicinindustriens information og markedsføring og sat den i relation til kvalitet, kvantitet og omkostning ved lægers ordinationer. Kvaliteten af lægernes ordinationer blev bedømt ud fra beslutning om ordination, overholdelse af guidelines, ordinationernes hensigtsmæssighed og hyppighed.
Man har søgt efter undersøgelser, som beskriver adfærden blandt læger, som har været udsat for:
- lægemiddelkonsulenter (LMK),
- annoncer i tidsskrifter,
- sponsorerede møder,
- tilsendt information,
- software til udskrivning og
- deltagelse i sponsorerede kliniske undersøgelser.
Der er søgt efter artikler om emnet i Medline, Internaltional Pharmaceutical Abstracts, Current Contents og i Cochrane Libary. 58 undersøgelser med 87 analyser indgik i denne analyse.
- 5 undersøgelser fandt association mellem industriens udgifter til information og dårligere kvalitet af udskrivning, 4 fandt ikke en sådan association, og 1 undersøgelse fandt association mellem både dårligere og bedre kvalitet af udskrivning.
- 38 undersøgelser fandt association mellem information og øget frekvens af udskrivning. 13 undersøgelser fandt ikke denne sammenhæng.
- 5 undersøgelser fandt association med større udgifter, 4 fandt ingen association, og 1 fandt association med lavere udgifter.
- Praktiserende lægers selvrapporterede tillid til farmaceutiske firmaers information var associeret med dårlig kvalitet.
- Selvrapporteret grad af fremmøde til industriens møder var associeret til lidt dårligere kvalitet.
- Deltagere i sponsorerede møder ordinerede hyppigere firmaets medicin end personer fra samme hospital, der ikke kom til møderne.
Samlet kan man sige, at dette systematiske review ikke giver evidens for, at medicinindustriens markedsføring generelt medfører:
- Bedre kvalitet af lægers ordinationer.
- Nedsat frekvens af ordinationer.
- Mindre omkostninger ved ordinationerne.
Praktiserende læger, der modtog flere LMK, og som brugte industrien som kilde til information, ordinerede en bredere vifte af præparater end dem, der ikke modtog LMK eller modtog få LMK. Forfatterne anså brug af den brede vifte af præparater som tegn på dårligere kvalitet end en praksis med at anvende en begrænset liste med velkendt medicin.
Institut for Rationel Farmakoterapi 13. december 2010.