Opfølgning på hjerteområdet: status og udfordringer
Sundhedsstyrelsen ønsker fremover at følge hjerteområdet bredt set og vil derfor lave en årlig opfølgning på status og udfordringer på baggrund af faglige konklusioner og anbefalinger formidlet i årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser, der tilsammen dækker store dele af hjerteområdet.
Derudover inddrages Sundhedsstyrelsens udgivelser samt øvrige rapporter, der afdækker udfordringer på området, fx udgivelser fra patientforeninger, i relevant omfang. Opfølgningen vil have fokus på ensartet og høj kvalitet på tværs af landet, udviklingstendenser samt udfordringer.
Til den årlige opfølgning vil Sundhedsstyrelsen indhente rådgivning fra styrelsens Udvalg for Hjertesygdomme, hvor både faglige eksperter på hjerteområdet, regioner, kommuner og patienter er repræsenteret.
Opfølgning på hjerteområdet 2023
Indhold
20 sider
- 1. Videngrundlag
- 1.1. Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
- 1.2. Øvrige relevante rapporter
- 1.3. Manglende viden
- 1.4. Opgørelsesperiode
- 2. Status og udfordringer
- 2.1. Iskæmisk hjertesygdom
- 2.2. Hjerteklapsygdom
- 2.3. Hjertesvigt
- 2.4. Hjerterytmeforstyrrelser
- 2.5. Hjertestop
- 2.6. Pacemaker og Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)
- 2.7. Rehabilitering ved iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og hjerteklapsygdom
- 2.8. Hjertesygdom og psykisk sygdom
- 2.9. Multisygdom
- 2.10. Ulighed i sundhed
- 3. Konklusion
- Referencer
Konklusion
Ved gennemgangen af årsrapporterne for de kliniske kvalitetsdatabaser på hjerteområdet ses det, at det generelt går godt med hjerteområdet i Danmark. Der er dog også områder med udfordringer og plads til forbedring.
Der ses betydelige udfordringer på området for hjerterehabilitering, hvor kun halvdelen af patienter med et rehabiliteringsbehov ved iskæmisk hjertesygdom deltog i rehabiliterende indsatser i perioden juni 2021-juni 2022. Der er udfordringer i både kommuner og på sygehuse, hvor tilbud om og indhold af fysisk træning og patientuddannelse ikke svarer til det anbefalede i Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering. Ligeså er der udfordringer med rygestopindsatserne i rehabiliteringsforløbene, som kun formår at have rygestopsucces for knap en tredjedel af patienterne.
Der ses udfordringer med at nå de ønskede behandlingsmål for den medicinske behandling af blodtryk og kolesterol for patienter med hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom. En mulig forklaring kan være tidlig afslutning fra de specialiserede hjerteafdelinger med tab af information og kontinuitet i overgangen fra sygehus til almen praksis.
Der ses også udfordringer med at nå de ønskede behandlingsmål for medicinsk behandling til forebyggelse af blodpropper ved atrieflimren, hvilket betyder, at flere patienter med atrieflimren oplever iskæmisk stroke, som muligvis kunne være undgået.
Der ses en stor variation mellem regioner og afdelinger i brugen af CT-KAG, både i forhold til antal og indikation for undersøgelsen. Der er således endnu ikke etableret en faglig konsensus om hvordan og hvornår undersøgelsen skal bruges. Det er ikke tilfredsstillende, at der fortsat er så stor variation i hvilken udredning patienterne tilbydes på tværs af landet.
Der er områder, der ikke er tilstrækkeligt belyst på grund af manglende tilgængelighed af data. Der er således behov for at data for akut behandling af patienter med hjertesygdom bliver tilgængelig i Dansk Register for Akut Koronart Syndrom. Der er ligeledes et behov for fortsat at arbejde på at inkludere data fra kommuner og almen praksis i de relevante kliniske kvalitetsdatabaser.
Sundhedsstyrelsen følger hjerteområdet og aktuelle udfordringer i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet hvor regionerne, Danske Regioner, KL, Sundhedsdatastyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er repræsenteret.