Allergisk rhinoconjuncitivitis hos voksne

Artikel fra Rationel Farmakoterapi 5, 2023

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

Holger Mosbech Klinik for Allergisygdomme, Gentofte Hospital
Hanne Madsen Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF), Sundhedsstyrelsen og Medicinsk afdeling/FAM, Odense Universitetshospital, Svendborg

Hyppigheden af allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber) er stigende. Ved seneste danske befolkningsundersøgelse blandt voksne rapporterede 21% lægediagnosticeret høfeber [1]. Tallet dækker over både klassiske pollenudløste sæsonsymptomer og helårssymptomer, der kan være kroniske (oftest pga. husstøvmider) eller mere intermitterende, fx. ved allergi for dyr.

Diagnostik

Sygehistorien er central for diagnosen (Faktaboks 1). Kløe i øjne, næse eller svælg er hyppig, specielt ved mere akutte symptomer og er en vigtig oplysning, når differentialdiagnoser som infektion, ikke-allergisk helårssnue eller kronisk rhinosinusitis med og uden polypper skal afkræftes. Det er individuelt om gener fra øjne eller næse dominerer. De fleste patienter undervurderer betydningen af de hævede slimhinder i næsen, som kan give nasalstenose, tåreflod og bihulesymptomer [2]. Sygehistorien kan være så oplagt (fx. ved allergi for dyr), at supplerende diagnostik ikke er nødvendig. Ofte skal relevant sensibilisering dog påvises enten ved priktest eller måling af specifikt IgE. Det gælder ikke mindst, når saneringstiltag og/eller længerevarende behandling som allergen immunterapi overvejes eller ved helårssymptomer [2].

I almen praksis kan bestilles IgE for ’inhalationsallergener’. Der er tale om en ’pakkeanalyse’. Hvis den er positiv, analyseres yderligere oftest for birk (træpollen), græs, bynke, hund, kat og husstøvmide og måske visse skimmelsvampe, men skal der undersøges for andre allergener, specielt dyr, skal analyserne bestilles særskilt.

Oralt allergisyndrom er et hyppigt ledsagesymptom. Her opleves kløe i mund og svælg evt. også ører umiddelbart efter indtag af fødeemner, der har allergener fælles med pollen. Det er typisk nødder ved birkeallergi og ærter ved græsallergi. Det kan udgøre et stort problem, hvis der er tale om et større spektrum af fødevarer [3].

Ved mindste mistanke om lungesymptomer (specielt ved anamnese med hvæsende respiration), bør der undersøges for astma. Ca. 30 % af alle med høfeber har eller får astmasymptomer, mens allergisk eller ikke-allergisk snue optræder hos ca. 70 % med astma [2].

Faktaboks 1

Symptomer på allergisk rhinoconjunctivitis

Kløe i næsen, tilstoppet næse, rhinoré og nysen

Kløe i øjne, lysskyhed, rødme og tåreflod

Desuden evt.:

Tunghed i hoved og træthed
Kløe i mund og svælg
Trykken over bihuler
Feberfornemmelse
Åndenød (astma)

Medicinsk behandling

Oftest er medicinsk behandling nødvendig, fordi allergenerne ikke kan undgås. Aktuelt findes ingen gældende national klinisk retningslinje for behandling af høfeber. Vi har beskrevet behandlingen for voksne i overensstemmelse med aktuelle internationale anbefalinger, hvor holdningen er, at depotsteroid ikke generelt kan anbefales [4, 5]. Behandling af høfeber hos børn og unge er beskrevet i Månedsblad nr. 6 fra 2022 [6]. Non-sederende antihistamintabletter vil ofte være patienternes første valg ved letteste intermitterende symptomer. Tabletterne kan evt. tages forebyggende. Virkningsvarig er ca. 24 timer (bortset fra Benadryl® (8-12 timer)). Da effekt og bivirkningsprofil varierer fra person til person, kan de billigste afprøves først. Antihistaminøjendråber kan også være nødvendige, p.n. eller bedst før eksponering. Nasalsteroid er helt central i behandlingen ved både lettere, moderate og svære symptomer, fordi behandlingen modsat antihistamin også hjælper på slimhindehævelsen (tæt næse, tåreflod, tunghed i hovedet). Effekten er langsomt indsættende (op til 2 uger), så behandlingen bør startes før evt. pollensæson. Adhærence ved nasalsteroid kan være et problem, da det er en forebyggende behandling og problematikken bør grundigt drøftes med patienten både ved ordination og ved evt. utilstrækkelig effekt. Næsespray med både steroid og antihistamin kan også forsøges. Effekten sætter her hurtigere ind. Næseskylning med saltvand kan også forsøges. I helt specielle tilfælde ved meget svære og akutte symptomer, hvor ovenstående er uden effekt, kan systemisk steroid være nødvendig fx. prednisolon 25 mg i 1-3 dage samtidig med den øvrige behandling. Depotsteroid har været brugt tidligere, men anbefales ikke længere pga. bivirkningsprofilen. Bl.a. har et dansk registerstudie vist øget risiko for osteoporose og diabetes hos patienter i høfeberbehandling, der også fik depotsteroid [7].

Allergen immunterapi (allergivaccination/hyposensibilisering) tilbydes først, hvis nasalsteroid, peroralt antihistamin og evt. øjendråber har været forsøgt i minimum én sæson ved pollenallergi med overbevisende adhærence, men uden tilstrækkelig effekt eller med uacceptable bivirkninger, og patienten er klart motiveret for immunterapi og med forventelig god complians, fordi behandlingen skal gennemføres i 3 (-5) år for at have en længerevarende effekt. Den er et supplement til, men oftest ikke en erstatning for, anden behandling. Behandlingen findes til injektion med ugentlige behandlinger i starten og herefter ca. hver 6 uge. Den fås også som smeltetabletter til daglig behandling (kun græs, birk og husstøvmider). Første tablet skal altid indtages hos lægen. Prisen for tabletbehandling med et allergen er ca. 3.000 kr. per år efter tilskud. Tilsvarende koster en injektionsbehandling ca. 2.000 kr. om året.

Hvem skal henvises

De fleste patienter kan diagnosticeres og behandles i almen praksis. Henvisning til specialist kan være relevant ved uafklarede årsager, manglende effekt/bivirkninger af behandlingen og mistanke om komplicerende lidelser. Specialistassistance kan også benyttes ved tvivl om behov for eller hjælp til allergen immunterapi. Særligt ved husstøvmideallergi kan indikationen være svær at afklare.

Referencer

Leth‐Møller KB, Skaaby T, Linneberg A. Allergic rhinitis and allergic sensitisation are still increasing among Danish adults. Allergy. 2020;75:660–668. [Internet]. Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1111/all.14046
Allergisk rhinitis (høfeber) [Internet]. [henvist 27. august 2023]. Tilgængelig hos: https:// https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/tilstande-og-sygdomme/naese-og-bihuler/allergisk-rhinitis-hoefeber/
Krydsallergi [Internet]. [henvist 27. august 2023]. Tilgængeligt hos: Krydsallergi - Patienthåndbogen på sundhed.dk
International consensus statement on allergy and rhinology: Allergic rhinitis – 2023. Int Forum Allergy Rhinol 2023;13:293–859. [Internet]. Tilgængeligt hos: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1002/alr.23090
Bousquet J et al. Next generation allergic rhinitis and its impact on asthma (ARIA) guidelines for allergic rhinitis based on grading of recommendations assessment, development and evaluation (GRADE) and real-world evidence. J Allergy Clin Immunol 2020;145:70-80. doi: 10.1016/j.jaci.2019.06.049.
Nersesjan M, Schelde AB, Bjerager MO et al. Behandling af forstoppelse, høfeber, nat-inkontinens og akne hos børn og unge. Rationel Farmakoterapi 6, November 2022 [Internet]. Tilgængeligt hos: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Rationel-Farmakoterapi-6-2022/Behandling-af-forstoppelse-hoefeber-natinkontinens-og-akne-hos-boern-og-unge
Aasbjerg K, Torp-Pedersen C, Vaag A et al. Treating allergic rhinitis with depot-steroid injections increase risk of osteoporosis and diabetes. Respir Med 2013:107:1852-8. doi: 10.1016/j.rmed.2013.09.007.

Opdateret 16 OKT 2023