xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Faglige anbefalinger til organisering af udredning for demens

26 AUG 2025

Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til organisering af udredning for demens skal styrke demensudredningen på tværs af landet og skal medvirke til, at mennesker, som undersøges for mulig demens, får en rettidig og mere ensartet udredning og behandling.

De faglige anbefalinger beskriver, hvilke patientgrupper der kan færdigudredes i det almenmedicinske tilbud samt hvilke patientgrupper, der fortsat skal henvises til videre udredning på sygehusene. Derudover beskriver de faglige anbefalinger organisering af udredningsenhederne med henblik på at styrke den faglige kvalitet i demensudredningen.

Visitationskriterierne skal understøtte, at det almenmedicinske tilbud fremover udreder og behandler en større andel af mennesker med demens, mens udredningsenhederne på sygehusene får en central rolle i at bistå denne opgave.

Der er i tråd med Aftale om Sundhedsreformen 2024 igangsat en omstillings- og udbygningsproces med henblik på at styrke det primære sundhedsvæsen. En væsentlig del af denne proces omfatter en gradvis opgaveflytning fra sygehusregi til det nære sundhedsvæsen over en årrække.

Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen på baggrund af rådgivning fra en bredt sammensat følgegruppe. Som led i udarbejdelse af de faglige anbefalinger har Sundhedsstyrelsen udarbejdede en faglige kortlægning af den nuværende organisering af udredning af demens.

Målgruppen for anbefalingerne er beslutningstagere og planlæggere i landets regioner og sundhedsfagligt personale, der beskæftiger sig med udredning og behandling af demens.

Faglige anbefalinger til organisering af udredning af demens

29 sider

  • 1. Introduktion
  • 2. Formål
  • 3. Visitationskriterier for udredning af demens
  • 4. Anbefalinger til udredningsenheder på sygehus
  • 5. Implementering og monitorering
  • Bilag

Kortlægning

En faglig kortlægning af de nuværende udfordringer og mulige løsningsforslag til den fremtidige organisering, som har dannet grundlag for anbefalingerne.

Den faglige kortlægning af organisering af udredning af demens

22 sider

  • 1. Introduktion til den faglige kortlægning
  • 2. Nuværende organisering af udredning af demens
  • 3. Relevante projekter og erfaringer
  • 4. Andre projekter vedr. udredning af demens