Anbefalinger beskriver, hvordan kosten bør sammensættes i vuggestuer, på plejehjem og på sygehuse

Anbefalingerne er et vigtigt grundlag og et praktisk værktøj for alle, der arbejder med mad og måltider i offentlige institutioner. Anbefalingerne henvender sig til læger, sygeplejersker, sygehjælpere, ernæringsassistenter, kliniske diætister og andre, der har ansvaret for at planlægge og sammensætte måltider i offentlige institutioner. 

Vigtigt at skelne mellem raske og syge

Indholdet i de opdaterede anbefalinger er i tråd med De officielle Kostråd fra 2021. Anbefalingerne har fokus på at sikre, at måltiderne i de offentlige institutioner lever op til kostrådene. Et vigtigt budskab til fagpersonerne er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til raske, hvor fokus bl.a. er at forebygge sygdom, og kost til syge, som har andre behov, og hvor maden indgår som en del af behandlingen.

”Maden til raske personer med normal appetit bør følge De officielle Kostråd og de supplerende kostråd til særlige målgrupper, fx til ældre. Kostrådene anbefaler planterige måltider, som ud over at være gode for sundheden også tager hensyn til vores klima,” fortæller Kirstine Hartvig Mahler, enhedschef i Fødevarestyrelsen.

For patienter og alle med så dårlig ernæringstilstand, at den udgør en risiko for deres helbred (i ernæringsrisiko), gælder andre anbefalinger.

”For alle, der er syge eller har særlige ernæringsbehov, er det vigtigt at være opmærksom på, at maden er en del af behandlingen. Derfor bør man tage hensyn til deres særlige behov for energi og næringsstoffer, når man planlægger kosten. Særligt for ældre er det desuden vigtigt at have fokus på, om de får nok væske i løbet af dagen,” siger Tatjana Hejgaard, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

De opdaterede anbefalinger erstatter anbefalingerne fra 2015 og inddrager den nyeste viden på området. Anbefalingerne fra 2025 adskiller sig fra de tidligere anbefalinger på en række punkter:

• Bæredygtighed og klima spiller en større rolle, hvilket afspejles i, at kostrådene til raske har fokus på en planterig kost.
• Hovedprincipperne i kostformerne er ikke ændret væsentligt, men der er reduceret i antallet af kostformer. Kostformen Normalkost bevares, mens kostformerne Sygehuskost og Kost til småtspisende erstattes af kostformen Energi- og proteinrig kost. Dette forventes at gøre det nemmere at planlægge måltiderne fremover.
• Der er kommet yderligere fokus på væskemangel (dehydrering) hos ældre. Der er desuden nye beskrivelser af de specielle forhold omkring måltiderne, der gør sig gældende for voksne patienter indlagt på psykiatriske sygehusafdelinger, fx når deres medicin påvirker appetit og vægt. Endelig er der kommet et nyt afsnit om de etiske overvejelser i forbindelse med ernæringsbehandling.