Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen om ordination af antibiotika
Rationel farmakoterapi nr. 9, 2012
af Tove Rønne, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har udsendt en ordination af antibiotika. Vejledningen træder i kraft 15. november 2012 og kan findes ved at søge antibiotika på www vejledning om.sst.dk eller www.retsinformation.dk.
Tidligere har antibiotikaordination baseret sig på ekspertanbefalinger, fx antibiotikavejledningen i medicin.dk, retningslinjer fra de videnskabelige selskaber og lokale instrukser mv. Dette skal også være tilfældet fremover, dog med overholdelse af dels nogle generelle regler for antibiotikaordination, dels reglerne for tre specielle antibiotika, som Sundhedsstyrelsen særligt ønsker at målrette og om muligt begrænse brugen af.
Formålet med vejledningen er at forebygge udvikling af antibiotikaresistens, samt at kritisk vigtige antibiotika forbeholdes alvorligt syge eller kun bruges, hvor der ikke er alternativer. Da sygdomsmønsteret og de diagnostiske muligheder i primær- og sekundærsektor er meget forskellige, gælder dette også for reglerne i de to sektorer. Dog indledes vejledningen med et generelt regelsæt, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika.
For primærsektoren gælder bl.a. følgende:
- Carbamapenemer må ikke ordineres i primærsektoren
- Fluorokinoloner bør kun anvendes efter mikrobiologisk diagnostik, når andre midler ikke kan anvendes. Vejledningen nævner nogle ganske særlige tilfælde, hvor behandling med fluorokinoloner kan iværksættes, inden prøvesvaret foreligger
- Cefalosporiner bør kun anvendes efter mikrobiologisk diagnostik, når andre midler ikke kan anvendes. Behandlingen kan iværksættes inden prøvesvaret foreligger, hvis patienten er gravid, har penicillinallergi og behandlingskrævende infektion
Vejledningen er blevet til i et samarbejde med en arbejdsgruppe under Det nationale Antibiotikaråd, og det er hensigten at udbygge vejledningen i takt med resistensudviklingen.