Seponeringslisten – et værktøj til medicingennemgang

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

 

Marie Louise Schougaard Christiansen¹, Solveig Forberg¹

1) Enhed for Evidensbaseret Medicin, Sundhedsstyrelsen

Sammen med Månedsbladet Rationel Farmakoterapi udgiver Sundhedsstyrelsen i denne måned Seponeringslisten 2021 [1]. Seponeringslisten opdateres årligt, og den udkommer hvert år i forbindelse med Lægedage.

Hvad er Seponeringslisten?

Seponeringslisten er et evidensbaseret beslutningsstøtteværktøj, som er målrettet læger og andre sundhedsfaglige personer. Formålet med Seponeringslisten er at understøtte praktiserende læger i overvejelser om seponering af medicin hos voksne patienter for derigennem at fremme rationel farmakoterapi. Det primære fokus er på lægemidler, hvor der er et stort forbrug i almen praksis. Ud over i almen praksis bliver Seponeringslisten dog også brugt i flere andre lægelige specialer, ligesom kliniske farmaceuter og klinikpersonale kender og bruger den. 

Hvorfor er seponering vigtigt at overveje?

Hver gang der bliver tilføjet flere lægemidler til en patients behandling, stiger risikoen for både bivirkninger og interaktioner. Det at skulle indtage mange lægemidler kan også i sig selv være en belastning for nogle patienter. For at opnå den mest rationelle behandling er det derfor vigtigt, at indikationen for fortsat behandling løbende bliver vurderet. Vurderingen skal sammenholdes med effekt, bivirkninger og interaktioner, og der skal tages hensyn til patientens egne ønsker. Medicingennemgang er særligt relevant hos ældre, som er mere følsomme for bivirkninger, og som oftere er udsat for polyfarmaci.

Baggrund for Seponeringslisten

Sammen med en gruppe læger og farmaceuter udgav IRF i 2014 en artikel i Månedsbladet Rationel Farmakoterapi om seponering af medicin [2]. Det blev anført, at mens der fandtes talrige retningslinjer for opstart af behandlinger, var de oftest ikke ledsaget af tilsvarende evidensbaserede retningslinjer for seponering af behandling. Artiklen gav anbefalinger vedrørende, hvornår seponering burde overvejes, hvordan patienten kunne inddrages, og hvordan medicingennemgang praktisk kunne foregå. Seponeringslisten blev udgivet første gang i 2015 på baggrund af et samarbejde, der blev sat i gang af lægemiddelkonsulenter fra de fem regioner. Den første udgave af Seponeringslisten, hvor IRF i Sundhedsstyrelsen deltog i udarbejdelsen, blev udgivet i 2016. Det faldt sammen med, at IRFs Rød-gul-grøn liste udgik, men flere af budskaberne fra den liste blev bragt med videre til Seponeringslisten.

Hvordan udarbejdes Seponeringslisten

Arbejdet med Seponeringslisten skal ikke i sig selv være evidensgenererende. Opdateringer af og tilføjelser til Seponeringslisten skal ske i overensstemmelse med gældende vejledninger og nationale faglige anbefalinger. Det er målet, at denne tilgrundliggende evidens videreformidles i et letlæseligt produkt. Tilføjelser til listen skal prioriteres ud fra efterspørgslen i almen praksis. Der skal være fokus på, hvad der skaber merværdi, mest mulig sundhed, mere lighed, og hvor der er det største forbedringspotentiale, og/eller der er nationalt fokus. Kildemateriale til dokumentation for seponeringsbudskaberne er ikke medtaget i den trykte version, men er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Arbejdsgruppen bag Seponeringslisten

Der er nedsat en arbejdsgruppe for Seponeringslisten, der rådgiver Sundhedsstyrelsen og samarbejder for, at Seponeringslisten er relevant og opdateret, så den fortsat kan understøtte arbejdet med rationel farmakoterapi i Danmark. Medlemmerne skal som udgangspunkt have farmakologisk viden og indsigt i den kliniske hverdag i almen praksis. De forventes at have en særlig indsigt inden for rationel farmakoterapi og evne at kigge ud over eget faglige område, så et bredere klinisk perspektiv inddrages i arbejdet. De skal desuden have mandat til at repræsentere deres respektive selskabers/regioners faglige holdning på området. De er udpeget for to år ad gangen. Det er en forudsætning for at deltage i arbejdsgruppen, at medlemmerne i henhold til Sundhedsstyrelsens habilitetspolitik findes habile [3]. Se Faktaboks for sammensætningen af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for Seponeringslisten.

Ekstern inddragelse

Sundhedsstyrelsen kan ved behov udpege supplerende medlemmer til arbejdsgruppen. Ligeledes kan Sundhedsstyrelsens sagkyndige inddrages. Når et udkast til en opdateret Seponeringsliste ligger klar, sendes den i høring hos udvalgte interessenter. Fra 2021 vil den desuden blive sendt i offentlig høring via Høringsportalen. Efter høringsprocessen tager arbejdsgruppen stilling til de samlede høringssvar og indstiller på denne baggrund Seponeringslisten til endelig godkendelse og offentliggørelse.

Seponeringslisten 2021

Arbejdspresset har i 2020 været ekstraordinært. Derfor er omfanget af indholdsmæssige ændringer af Seponeringslisten 2021 begrænset. Kræfterne blev i stedet rettet mod at præcisere uklarheder i den tidligere version, og i endnu højere grad at fremme læsevenligheden. Desuden blev det besluttet, at Seponeringslistens layout skulle opdateres. Høringen af udvalgte interessenter blev fastholdt.

En opdatering blev dog prioriteret, hvad angår seponeringsbudskaber knyttet til blodfortyndende lægemidler (Tabel 1).

I anerkendelse af dette områdes stigende kompleksitet, hvor både kombination af to eller tre antikoagulerende og trombocythæmmende lægemidler kan være korrekt behandling i en periode, er dette fremhævet. Det er samtidig blevet understreget, at der bør konfereres med relevant specialist ved tvivl. Seponeringsbudskaberne vedrørende inhalationssteroid ved KOL uden komponent af astma, der tidligere tog udgangspunkt i GOLD-klasser, er også omformuleret, da kun opstart (men ikke seponering) af denne behandling bør vejledes af GOLD-klasse.

Seponeringslisten fremover

Seponeringslisten bliver løbende videreudviklet, og det er hensigten fortsat at opdatere den en gang årligt. Seponeringsbudskaberne bliver en del af Ordiprax+, således at kvalitetsarbejdet med rationel farmakoterapi i klyngerne kan tage udgangspunkt i nationale, evidensbaserede anbefalinger. Seponeringslisten er desuden blevet digitalt tilgængelig, og både den digitale version og en elektronisk version af den trykte Seponeringsliste kan findes på www.sst.dk/seponeringslisten.

Tommelfingerregler vedrørende seponering

• Vurdér behandlingsvarighed ved ordination
• Tag udgangspunkt i det, der er vigtigt for patienten og det samlede sygdomsbillede (fx interaktioner og paraklinik)
• Vurdér, om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende
• Seponér medicin, hvor der ikke længere er indikation for behandlingen – ville behandlingen være relevant at starte i dag?
• Seponér forebyggende behandling, hvis den forventede effekt ikke står i rimeligt forhold til patientens forventede restlevetid
• Seponér medicin, som ikke giver klinisk relevant effekt, eller hvor forholdet mellem effekt og bivirkninger er ugunstigt

Kilde: Seponeringslisten 2021

Faktaboks - Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for Seponeringslisten

• Sundhedsstyrelsen, formandskab
• Dansk Selskab for Almen Medicin: 1-2 repræsentanter
• Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi: 1 repræsentant
• Dansk Selskab for Geriatri: 1 repræsentant
• De fem regioner: 1 repræsentant fra hver region

 

 

Referencer

1. Seponeringslisten, Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/Viden/Laegemidler/Medicingennemgang/Seponeringslisten
2. Ehlers P et al. Seponering af medicin. Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 7, 2014.
3. Sundhedsstyrelsens habilitetspolitik. https://www.sst.dk/da/om-os/strategi-og-grundlag/habilitet