xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Tandlæge og tandbehandling

Børn og unge

Alle børn og unge under 22 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, er omfattet af gratis forebyggende og behandlende børne og ungdomstandpleje.

Som regel får børn i Danmark et brev med invitation til forebyggende undersøgelse hos tandlægen, når de er ½.- 1 år. Ved de første besøg er fokus at forebygge tandsygdom og forklare barnet og forældrene hvordan man bedst passer på barnets tænder. Hvis dit barn får problemer med tænderne tidligere, kan du henvende dig til kommunens børnetandlæger. Spørg evt. sundhedsplejersken.

Voksne

Voksne som er fyldt 18 år har adgang til tandbehandling hos private tandlæger eller tandplejere. Du skal selv ringe og bestille tid hos tandlægen og selv betale en del af regningen

Tilskud til tandbehandling

Du kan søge om at få et særligt økonomisk tilskud til din tandbehandling efter Sundhedslovens § 166, når det gælder følgende sygdomme:

Efter kemoterapi for kræftsygdom eller stråler mod hoved-/halskræft

Du kan søge om at få et særligt økonomisk tilskud til din tandbehandling efter Sundhedslovens § 166 hvis du har eller har haft kræft og har fået betydelige problemer med tænderne som følge af kræftbehandlingen. Tilskudsordningen gælder, hvis du har fået kemoterapi for en kræftsygdom eller har fået strålebehandling i hoved- og halsområdet ved en kræftsygdom.

Tilskud til tandbehandling efter kemoterapi for kræftsygdom eller stråler mod hoved-/halskræft

Ved Sjögrens syndrom

Du kan søge om at få et særligt økonomisk tilskud til din tandbehandling efter Sundhedslovens § 166, hvis du har sygdommen Sjögrens syndrom og har fået betydelige problemer med tænderne som følge af sygdommen.

Tilskud til tandbehandling ved Sjögrens syndrom

Ved medfødt sjælden sygdom

Du kan søge om at få et særligt økonomisk tilskud til din tandbehandling efter Sundhedslovens § 166, hvis du har en medfødt sjælden sygdom og har fået betydelige problemer med tænderne som følge af sygdommen.

Tilskud til tandbehandling ved medfødt sjælden sygdom

Opdateret 26 FEB 2024