xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Hverdagen for den ældre borger efter rehabiliteringsforløbet

Trives borgeren ikke i sin hverdag efter rehabiliteringen, er der risiko for, at funktionsevnen nedsættes igen. Skal gevinsterne af rehabiliteringen vare ved, er det derfor en god idé at have fokus på hverdagen efter forløbet.

Opdateret 14 NOV 2023

Særligt hvis borgeren efter at have afsluttet sit forløb klarer hverdagen selv, er det vigtigt at være opmærksom på borgerens trivsel. Fungerer borgerens hverdag, og oplever borgeren den som meningsfuld?

Nogle borgere vil måske opleve udfordringer, når de ikke længere får den samme støtte og vejledning som under rehabiliteringen. Nogle borgere kan fx opleve det som et tab af værdifuld social kontakt, at de ikke længere får regelmæssigt besøg af de fagpersoner, som de har opbygget en relation til.

Desuden kan nogle borgere føle sig utrygge ved at skulle klare sig selv efter rehabiliteringsforløbet. Derfor kan I med fordel have en løbende dialog om afslutning og opfølgning, hvor I informerer om muligheden for at få støtte senere, hvis behovet skulle opstå.

Eksempler på, hvordan I kan tage højde for hverdagen efter forløbet

Brobygning 

Den forløbsansvarlige introducerer fx den ældre til tilbud fra kommunen eller civilsamfundet. Hvis borgeren efter rehabiliteringen har behov for hjælp i hjemmet, kan den forløbsansvarlige sørge for at give relevant viden om borgeren videre til hjemmeplejen.

Systematisk opfølgning 

Nogle kommuner aftaler et opfølgende besøg med borgeren efter en bestemt periode, fx 12 uger. Det betyder bl.a. at de ældre, som oplever fald i funktionsevne efter endt forløb, får rettidig støtte. I nogle kommuner har man god erfaring med at bruge en samtaleguide, så man sikrer, at der bliver talt med borgeren om fysisk, social og mental trivsel.