Hverdagen for den ældre borger efter rehabiliteringsforløbet
Trives borgeren ikke i sin hverdag efter rehabiliteringen, er der risiko for, at funktionsevnen nedsættes igen. Skal gevinsterne af rehabiliteringen vare ved, er det derfor en god idé at have fokus på hverdagen efter forløbet.
Særligt hvis borgeren efter at have afsluttet sit forløb klarer hverdagen selv, er det vigtigt at være opmærksom på borgerens trivsel. Fungerer borgerens hverdag, og oplever borgeren den som meningsfuld?
Nogle borgere vil måske opleve udfordringer, når de ikke længere får den samme støtte og vejledning som under rehabiliteringen. Nogle borgere kan fx opleve det som et tab af værdifuld social kontakt, at de ikke længere får regelmæssigt besøg af de fagpersoner, som de har opbygget en relation til.
Desuden kan nogle borgere føle sig utrygge ved at skulle klare sig selv efter rehabiliteringsforløbet. Derfor kan I med fordel have en løbende dialog om afslutning og opfølgning, hvor I informerer om muligheden for at få støtte senere, hvis behovet skulle opstå.
Eksempler på, hvordan I kan tage højde for hverdagen efter forløbet
Brobygning
Den forløbsansvarlige introducerer fx den ældre til tilbud fra kommunen eller civilsamfundet. Hvis borgeren efter rehabiliteringen har behov for hjælp i hjemmet, kan den forløbsansvarlige sørge for at give relevant viden om borgeren videre til hjemmeplejen.
Systematisk opfølgning
Kobling til de forebyggende hjemmebesøg
Hvis en borgers bliver selvhjulpen efter et rehabiliteringsforløb og dermed ikke får hjælp fra kommunen længere, kan der ved afslutning af forløbet planlægges et forebyggende hjemmebesøg. På den måde vil den forebyggende medarbejder kunne opspore hvis borgerens funktionsniveau falder efter afslutning af forløbet.
Holdtræning for 83 a
For borgere der (også) har behov for fysisk træning, kan der laves holdtræning særligt for denne målgruppe.