Tema: Nedbringelse af overforbrug af medicin
Nedbringelse af overforbrug og uhensigtsmæssig behandling med medicin
Behandling med lægemidler er vigtigt, effektivt og ofte den billigste måde at bekæmpe sygdomme på. Et stort forbrug af lægemidler til behandling af en person kan være hensigtsmæssigt og nødvendigt, men erfaringer fra praksis påpeger, at der sker overforbrug og uhensigtsmæssig behandling med lægemidler.
Overforbrug og uhensigtsmæssig behandling med lægemidler er svært at definere og har mange nuancer og kompleksiteter. Brug af lægemidler, på forkert indikation eller lægemidler ordineret i for høje eller for lave doser, er eksempler på, hvornår man kan tale om uhensigtsmæssig behandling. Det er også uhensigtsmæssigt, hvis flere typer af lægemidler bruges samtidig og fremmer/hæmmer hinandens effekt.
Ved at nedbringe overforbrug og uhensigtsmæssig behandling med lægemidler er det håbet, at kunne nedbringe medicinudgifter ved potentielt at have færre indlæggelser. Dertil er det håbet, at kunne bedre livskvaliteten for de borgere/patienter, som har et uhensigtsmæssigt lægemiddelforbrug.
I 2022 startede Sundhedsstyrelsen arbejdet med at opsamle viden på området med henblik på at identificerer konkrete indsatser, der kan bidrage til at mindske problemet.