Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Formål

At ændre ordinationsmønstret i en mere rationel retning, herunder at forebygge unødvendig brug af lægemidler eller uhensigtsmæssig dosering, varighed og kombination af lægemidler mv. Vejledningen er primært målrettet speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og sekundært bl.a. speciallæger i almen medicin, der deltager i behandlingen af patientgruppen.

Generelt

Ikke-farmakologisk behandling er generelt førstevalg. Vurdering af indikation for medikamentel behandling, effekt, dosering og bivirkninger og den samlede behandlingsplan inklusive opfølgning er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave.

I helt særlige tilfælde, hvor en hurtig vurdering ved speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ikke er mulig, og hvor der er stærke faglige grunde til ikke at udskyde igangsætning af behandling, kan andre læger starte medikamentel behandling. Det bør dog altid ske efter konference (evt. telefonisk) med speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Det skal samtidig sikres, at barnet efterfølgende og uden unødig forsinkelse bliver vurderet ved en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Medikamentel behandling af børn og unge skal ske på en klar og entydig indikation. Der skal altid tilrettelægges et alderssvarende udredningsprogram. Mange af de anvendte lægemidler kan påvirke hjertets impulsledning mv., og i forbindelse med disse lægemidler skal der indgå en vurdering af evt. risikofaktorer for hjerte-karsygdom og sikres, at der foreligger et aktuelt EKG.

Vejledningen beskriver også rammerne for opfølgning og revurdering af behandlingsplaner. Endvidere omtaler vejledningen overgangen fra børne- og ungdomspsykiatri til psykiatri eller almen praksis, når sygdommen varer ved ind i voksenlivet.

Specifikt

Vejledningen beskriver specifikke forhold vedrørende behandling af depression, angst, OCD, psykotiske tilstande, akutte maniske episoder og søvnforstyrrelser. Der vejledes om behandlingsvalg og opfølgning for de enkelte tilstande.

Et særskilt afsnit omhandler behandling af hyperkinetiske forstyrrelser inklusive ADHD. Lægemidler er her aldrig førstevalg. Psykologiske, pædagogiske og sociale tiltag med inddragelse af forældre, skole og daginstitution skal altid forsøges først.

Medikamentel behandling skal altid gives som supplement til psykosociale interventioner, og kun hvis disse har utilstrækkelig effekt, eller der er væsentlige faglige grunde til, at de ikke kan gennemføres. Medicinsk behandling skal kontrolleres min. hver sjette måned.

Læs hele vejledningen 

Vejledning nr. 9733 af 9. juli 2019 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser