Sundhedskompetence i det danske sundhedsvæsen
I Danmark er social ulighed i sundhed et stort problem. Nogle grupper i befolkningen bliver mere og tidligere syge, og de mærker større konsekvenser af sygdommene. Der er ulighed i borgernes adgang og udbytte af sundhedsvæsenet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at sætte sundhedskompetence på dagsordenen.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bidrager forskelle i befolkningens sundhedskompetence til social ulighed i sundhed. WHO peger på sundhedskompetence som en selvstændig risikofaktor for øget sygelighed og kortere levetid. Derfor sætter WHO også løbende fokus på sundhedskompetence og organisatorisk sundhedskompetence.
Sundhedskompetence (health literacy) er en kombination af personlige kompetencer og ressourcer i omgivelserne, der bestemmer menneskers mulighed for at finde, forstå, vurdere og bruge information til at tage beslutninger om sundhed. Det handler også om evnen til at kommunikere, fastholde og handle på beslutningerne. Den enkeltes sundhedskompetence kan være forskellig over tid afhængigt af situationen og den sociale støtte i omgivelserne.
Digital sundhedskompetence (eHealth literacy) er evnen til at søge, finde, forstå, vurdere og bruge information fra elektroniske kilder og anvende den opnåede viden til at håndtere et sundhedsproblem.
Organisatorisk sundhedskompetence (health literacy responsiveness) er den måde sundhedstilbud, organisationer og systemer gør information og ressourcer tilgængelige for borgerne. Dette gælder også de digitale løsninger for borgerne.
Organisatoriske indsatser for større lighed i sundhed
I rapporten ”Ulighed i mødet med sundhedsvæsnet” beskrives det, hvordan uligheden kommer til udtryk i mødet med sundhedsvæsenet. Nogle borgere modtager ikke lige så meget behandling eller har ikke samme resultat af behandlingen som andre borgere.
Uligheden skyldes bl.a. organisatoriske og relationelle barrierer. Det kan fx være afstand til sundhedstilbuddet. Det kan være tid til konsultationen. Det kan også handle om forskel i social støtte fra pårørende eller om kommunikationen mellem borgere og sundhedsprofessionelle. Der er fx sociale forskelle i borgeres oplevelse af, om de har mulighed for at stille spørgsmål.
En måde at imødekomme denne ulighed på er at arbejde med organisatorisk sundhedskompetence. På den måde kan organisationer og sundhedsprofessionelle tilpasse informationer og ydelser, så alle borgere, uanset deres sundhedskompetence, kan tilgå og få udbytte af dem. Borgere med sociale, kognitive, fysiske eller mentale udfordringer oplever oftere at have nedsat sundhedskompetence og har et særligt behov for at blive imødekommet og støttet. Desuden kan borgere, der normalt oplever tilstrækkelig sundhedskompetence, også midlertidigt udfordres. Det kan ske i kritiske situationer med akut opstået sygdom, tab af funktionsevne eller efter tab af pårørende.
Sæt sundhedskompetence på dagsordenen
Sundhedsstyrelsen har siden 2020 arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence internt. I 2022 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Sundhedskompetence i det danske sundhedsvæsen – en vej til mere lighed” i samarbejde med Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Rapporten, som er målrettet ledere og medarbejdere i det danske sundhedsvæsen, anbefaler 8 veje til at styrke sin organisations sundhedskompetence. Rapporten beskriver samtidig 9 cases fra kommuner og regioner, der har arbejdet med organisatorisk sundhedskompetence.
Som inspiration til at sætte sundhedskompetence på dagsordenen er der desuden lavet en film med eksempler på at arbejde med lighed i sundhedstilbud.
Læs pixiudgave af rapporten her
Læs pixiudgave af rapporten her - English