Nyt rusmiddelkoncept skal få forældre til at engagere sig mere i ungelivet

Danske unge begynder at drikke alkohol tidligt og har et mere fuldskabsorienteret alkoholforbrug end unge i andre lande. Det øger risikoen for skadevirkninger og er tæt forbundet med at begynde at ryge, bruge nikotinprodukter og eksperimentere med stoffer.

Det nye koncept, der lanceres i dag, er en del af rusmiddelforebyggelses-indsatsen, der giver kommunerne redskaber til at understøtte forældre og lokale aktørers arbejde med at skabe positive sociale fællesskaber for de unge uden rusmidler.

”Det her er et projekt, der har vist virkelig gode resultater. Kombinationen af data og viden og lokalt forankret engagement gør, at vi kan skabe de bedste rammer for børn og unge i forhold til forebyggelse. Samtidig understreger det, at samarbejdet imellem kommuner, borgere og os som sundhedsmyndighed er afgørende for at lykkes med så vigtig en forebyggelsesopgave som denne,” siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart.

Lokale data og indsigter giver forældrene lyst til at engagere sig

En central del af konceptet er at indsamle aktuelle data om de lokale unge. Det kan engagere forældre og aktører, der vil gøre en forskel for de unges sundhed og trivsel og bruges som pejlemærker i udviklingen af indsatser.

Konceptet er testet i fem pilotkommuner, som de sidste fire år har gjort sig erfaringer med at mobilisere forældre og lokale aktører til at skabe rammer for positive sociale fællesskaber for de unge uden alkohol og andre rusmidler. Målet er at skabe en varig kulturforandring i forhold til danske unges rusmiddelforbrug.

”I TrygFonden er vi optaget af at udvikle og afprøve nye tilgange til arbejdet med forebyggelse og få skabt fællesskaber og en kultur blandt de unge, hvor alkohol, nikotin og andre rusmidler ikke fylder. Og erfaringerne fra de fem pilotkommuner viser, at man kan engagere lokalsamfundet og ikke mindst forældrene, når de får formidlet data og viden om deres egne børns brug af rusmidler og samtidig får gode råd om, hvordan de som forældre helt konkret kan være med til, at de unge drikker senere og mindre,” siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.

I Odder kommune, som er en af de fem pilotkommuner, er der i pilotfasen 2020-2024 sket en positiv udvikling i de unges brug af alkohol, idet flere unge nu har en senere alkoholdebut, og flere unge ikke har prøvet at være fulde eller drukket meget på én gang. I samme periode viser data, at forældrene i Odder er blevet mere tydelige og involverer sig mere i de unges brug af alkohol. For eksempel laver flere forældre nu aftaler med deres børn om alkohol.

”Konceptet giver forældre og voksne omkring de unge en fælles forståelse og en stærk fælles platform. Det handler blandt andet om at give forældrene viden om, hvor vigtigt det er at være tydelig og lave aftaler om alkohol, samtidig med at forældrene bliver præsenteret for lokale data, der viser, hvor mange unge i deres barns årgang, der faktisk har en aftale med deres forældre om alkohol. Det får mange forældre op af stolene og motiverer dem til at gå hjem og lave en aftale”, fortæller Maria Koch Aabel, programleder for Fælles om ungelivet i Sundhedsstyrelsen.

Udviklet med afsæt i erfaringer fra Danmark og Island

Inspirationen til det nye koncept er hentet fra Island, hvor man er lykkedes med at vende udviklingen, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste.

Netop forebyggelse er et vigtigt strategisk indsatsområde I Sundhedsstyrelsen og ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart er ’Fælles om ungelivet’ et initiativ, der netop viser, hvordan vi i fremtiden kan samarbejde om vigtige sundhedsudfordringer.

fællesomungelivet.dk

fællesomungelivet.dk

Læs også

Ung i Danmark

Fakta om beskyttende faktorer

Fakta om Fælles om ungelivet