xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje

Regionerne varetager via den regionale tandpleje en række specialiserede opgaver som led i den samlede indsats for at fremme tandsundheden i Danmark. De specialiserede tandplejeordninger omfatter Regionstandpleje og Odontologisk landsdels- og videnscenter funktion samt særlige tilskudsordninger til tandpleje for borgere der har kræft, Sjøgrens Syndrom og sjældne sygdomme.

06 NOV 2024

Sundhedsstyrelsen skal i henhold til tandplejebekendtgørelsen (bekendtgørelse om tandpleje BEK nr. 871 af 26/06/2024) fastsætte retningslinjer for den regionale tandpleje.

Versioner

Vejledning om den regionale tandpleje - gældende - PDF

VEJ nr 9853 af 21/10/2024 om den regionale tandpleje - gældende - retsionformation.dk

Sundhedsstyrelsen udgav senest retningslinjer for den regionale tandpleje i 2023. Ved udvidelse af det regionale tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 for flere patientgrupper som er trådt i kraft den 1. juli 2024, er denne vejledning opdateret i forhold til de gældende regler. Denne opdaterede retningslinje for den regionale tandpleje erstatter den tidligere vejledning fra 2023. 

Særligt tilskud til tandbehandling for udvalgte patientgrupper (§166-ordningen)

 

VEJ nr 9585 af 27/06/2023 om den regionale tandpleje - historisk - retsinformation.dk

Vejledningen for den regionale tandpleje er opdateret i relation til: 
  • Den lovændring, der trådte i kraft pr. 1. juli 2022 og som betyder, at de 18-21-årige (født efter den 31. december 2003) gradvist omfattes af det vederlagsfri tilbud i den kommunale børne- og ungdomstandpleje samt at aldersgruppen for det specialiserede tilbud om regionstandpleje udvides tilsvarende. 
  • At ”Københavnerkriterierne” for diagnosticering af Sjøgrens Syndrom betragtes som forældet. 
  • At begrebet ”kemoterapi” som afgrænser tilskudsordningen i hht. sundhedslovens § 166 sundhedsfagligt er præciseret til udelukkende at omfatte cytostatiske lægemidler. 
  • Faglige anbefalinger vedr. tandstatusundersøgelse og tidlig forebyggelse indført i Sundhedsstyrelsens Pakke forløb for hoved- og halskræft d. 23. juni 2020. 
  • At vejledningens Bilag 1 er opdateret i forhold til afgrænsning af samlebetegnelsen "sjældne sygdomme" som finder anvendelse i Danmark. 
I vejledningens bilag 2 er opstillet nogle principielle faglige udmeldinger i form af inklusions- og eksklusionskriterier mv for regiontandplejen og de odontologiske landsdels- og videnscentre som blev beskrevet af Sundhedsstyrelsen i perioden 2001-2006 hvor ordningerne blev etableret. 

Tidligere Bilag B ”Anden tandpleje” i Sundhedsstyrelsens Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2006, er taget ud, da bilaget omfatter tandplejeordninger som ikke er reguleret iht. bekendtgørelse om tandpleje nr. 959 af 14. juni 2022. 

 

VEJ nr 11178 af 30/06/2006 om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv. - historisk - retsinformation.dk