Om ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed er betegnelsen for det faktum, at levevilkår, sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet: Jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set.
Den sociale ulighed i sundhed kommer til udtryk på flere måder.
For det første ses den som en gradvis ulighed i befolkningen – kaldet den sociale gradient i sundhed. Det betyder, at udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i befolkningen stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder. Nogle af de faktorer, som har betydning for den sociale gradient i sundhed er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet.
For det andet kommer den til udtryk som ulighed i forhold til særligt udsatte grupper som fx narkomaner, hjemløse og prostituerede. For disse grupper er der tale om, at deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for andre i befolkningen – uligheden her betragtes som en dikotomi, en todeling.
Sundhedsstyrelsens arbejder både med hele befolkningens sundhed og dermed mindske den gradvise ulighed, men også med at understøtte særligt udsatte gruppers sundhed.
Sundhedsstyrelsen arbejder med at synliggøre, hvordan social ulighed kommer til udtryk i befolkningens sundhed og sygdom. Det er også vores opgave at bidrage til mere lighed i sundhed i arbejdet med forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje, så der tages højde for borgere og patienters forskellige udgangspunkt og behov.